Graviditet og rygning

Min onkel blev 90 og han røg 30 smøger om dagen, så det passer jo ikke at det er så farligt!” En sådan sætning kan man stadigvæk støde på.

Og det er helt sikkert sandt. Der er ingen tvivl om at onklen her røg på livet løs – og at han var blandt de heldige. Der findes altid gode historier på individniveau – men når vi kigger bredere og ser på rygning rent statistisk er og bliver det skadeligt at ryge. Ingen er i tvivl herom – det er der klare fakta og tal, der fortæller.

Efter fødslen er børn af rygere oftere syge. Børnene fødes med en nedsat lungefunktion, som holder sig resten af livet.

Når det så er sagt, så er det en hel anden historie at stoppe med at ryge igen, når man først er begyndt.

Der findes dog efterhånden et bredt udvalg af kurser og hjælpemidler, så muligheden er lige for. Det sværeste er ofte at finde motivationen.

Netop en graviditet – eller ønsket herom - er for mange en god motivation til at stoppe med at ryge. Og nogle stopper uden problemer fra den dag graviditetstesten er positiv, eller fra den dag de mærker lysten til at blive gravide.

Andre kæmper en kamp og har en konstant indre dialog kørende for at finde motivationen til at sætte forbruget ned eller allerhelst stoppe helt.

Der er kun fordele ved at stoppe med at ryge. Selv om det følgende kan virke barskt, så er det ikke skrevet for at lave en ’skræmmekampane’. Det er sådan det er: rygning har negativ betydning for barnet.

Rygnings påvirkning af barnet

Når du ryger, inhalerer du flere tusinde skadelige stoffer. Et af dem er nikotin, som får dine blodårer til at trække sig sammen. Desuden danner du kulilte, som sætter sig på de iltbærende blodlegemer (de røde blodlegemer).

Det betyder, at barnet får mindre ilt og næring i den periode, du ryger. Barnets puls stiger og forbliver forhøjet 30-40 minutter efter, at du er færdig med at ryge.

Moderkagen fungerer som regel dårligere hos rygere end hos ikke-rygere. Børn født af mødre, der ryger 10-20 cigaretter daglig, vejer gennemsnitligt 200-250 g mindre, sammenlignet med børn af ikke-rygere.

Det er alt på barnet som er mindre, det vil sige også hoved, længde og de indre organer. Rygere har øget risiko for at abortere, ligesom det er sværere at blive gravid, hvis man ryger.

Efter fødslen er børn af rygere oftere syge. Børnene fødes med en nedsat lungefunktion, som holder sig resten af livet. Derudover har børn af rygere større risiko for at udvikle hoste og astma, ligesom der er undersøgelser, der viser, at disse børn oftere er indlagt på hospitalet end børn af ikke rygende forældre.

Ligeledes har børn af rygere en større risiko for bl.a. vuggedød, kolik, astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse.

Når barnet er født, er det vigtigt, at man ikke ryger inden døre, da røgen forsat kan skade barnet.

Amning og rygning

Når du ryger eller udsættes for passiv rygning, mens du ammer, overføres nikotin via modermælken til barnet. Så også efter fødslen har rygning indvirkning på barnet og barnet har større risiko for fx at få luftvejsinfektioner og har større risiko for vuggedød.

Nikotin gør, at du danner mindre mælk og generelt gælder det, at kvinder som ryger ammer i kortere tid.

Hvis du vælger at fortsætte med at ryge, mens du ammer, så ryg så vidt muligt lige efter, du har ammet, da nikotinniveauet i så fald når at falde, inden du skal amme næste gang.

Uanset det ikke er sundt for barnet at få nikotin, så er fordelene ved at barnet får modermælken større, så sundhedsstyrelsen anbefaler, at du fortsætter med at amme, selv om du ryger.

Svære fakta

Som nævnt, så kan det være svært at læse sådanne oplysninger. Men det er fakta, som den rygende gravide opfordres til at forholde sig til. Ikke for at stikke en fordømmende pegefinger i vejret eller for at prædike, men måske er det netop de fakta, der kan give den sidste motivation til at overveje et rygestop?

Gener ved rygestop

Når man holder op med at ryge, kan man få abstinenssymptomer. Mange oplever at blive rastløse, få koncentrationsbesvær og rygetrang. Nogle føler, at de bliver meget irritable og føler sig uligevægtige.

Mange tror fejlagtigt, at denne tilstand er værre for barnet end rygningen. Det er den ikke. For barnet er det helt naturligt og uskadeligt, at moren eller farens humør svinger. De generende symptomer aftager efter ca. 2 uger.

Når man stopper med at ryge, kan man også tage på i vægt. Hvis du er bange for denne vægtøgning, så tal med din læge eller jordemoder. Han/hun kan rådgive om kost og motion specielt egnet for gravide.

Hvad kan den gravide gøre

Det allerbedste du kan gøre er at stoppe med at ryge, så snart du opdager at du er gravid. For en del gravide falder det nemt, fordi lugte- og smagssansen ændrer sig og lysten til en cigaret ganske enkelt forsvinder.

Andre kæmper en kamp – og vinder den, stærkt motiveret af at vide, at det er det bedste for barnet. Hvis du føler dig meget ambivalent og har svært ved at finde motivationen, så tag en snak med din læge eller den jordemoder, du er tilknyttet på dit fødested.

Undersøgelser viser, at du har fem gange så stor chance for at blive røgfri, hvis du får støtte undervejs.

Mange fødesteder har uddannet specielle rygestopinstruktører, hvor du kan få hjælp. Det kan fx være en jordemoder, der har speciel viden om, hvordan du bedst kan motiveres og støttes til et rygestop.

Ofte gælder tilbuddet både den gravide og hendes mand, hvis han også er ryger. Så hvis du har en mand der ryger, så tag ham endelig med.

Passiv rygning under graviditeten har også stor betydning for det ufødte barn. Desuden kan det være en stor støtte at stoppe med rygningen sammen.

Rygestoppet er meget nemmere at overholde, når det er et fælles projekt, og når der ikke ryges i hjemmet. Og så kommer det både jer og barnet til leve at være i et røgfrit hjem.

På mange arbejdspladser lægges der i dag stor vægt på et sundt indeklima – herunder at der ikke må ryges indenfor. Tal derfor med din arbejdsgiver om der tilbydes rygestopkursus, som du føler dig motiveret til at deltage i.

Nikotinpræparater

Som ryger er man afhængig af nikotinen, hvilket gør det svært at holde op. I handelen findes der forskellige nikotinpræparater, som fx plastre og tyggegummi, som kan hjælpe dig mod de værste abstinenser.

Som udgangspunkt er det bedst som gravid at stoppe med at ryge uden at benytte sig af nikotinpræparater, da nikotinen kan påvirke barnet via blodet. Sundhedsstyrelsen mener dog, at anvendelse af nikotinpræparater er bedre end at fortsætte med at ryge, da du undgår de mange andre skadelige stoffer i cigaretterne.

Det skal dog understreges, at hvis du ønsker at benytte dig af nikotinpræparater – hvad enten du er gravid eller ammer - så skal du kun gøre dette i samråd med din læge, eftersom nikotinpræparater er et lægemiddel og dosering og anvendelse heraf skal være nøjagtig.

Hvis du vil vide mere

Online rygestop med e-kvit

www.ekvit.dk kan du lave en plan over dit rygestop og en aftrapning af nikotinprodukter.

Sundhedsstyrelsen

Du kan få Sundhedsstyrelsens pjece ” Rygning, graviditet og fødsel” (2009) hos din læge eller se den her: http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Graviditet_rygning/Rygning_graviditet_og_foedsel.pdf

Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside om rygning og rygestop: www.stoplinien.dk eller ring til STOP-linien på 80 31 31 31.

Kræftens bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse arbejder for at rense luften for skadelige og kræftfremkaldende stoffer og partikler: www.rensluften.dk

Læs også: