Graviditet og medicin

Når gravide kvinder, eller kvinder, der planlægger en graviditet, skal behandles med medicin, sker det ud fra en vurdering af behandlingens nødvendighed, og risikoen for fosterskader eller en utilsigtet virkning hos fostret. Det er svært at vurdere et lægemiddels farlighed for fostret, og at udelukke, at medicinen kan forårsage fosterskader. Derfor er man tilbageholdende med at give medicin til gravide.

Selvom man skal være tilbageholdende med at tage medicin, når man er gravid, bruger mange gravide smertestillende medicin, antibiotika, afføringsmidler, syreneutraliserende medicin og medicin mod kvalme.

I mange tilfælde kan det være farligere for fostret, hvis sygdommen ikke er velbehandlet end selve lægemiddelpåvirk-ningen er.

Kroniske sygdomme og graviditet
Kvinder, som er i fast behandling med medicin pga. en kronisk sygdom, bør under planlægning af graviditet drøfte med lægen, om deres medicin kan påvirke barnet negativt. Kronisk sygdom kan fx være astma, epilepsi, sukkersyge, alvorligt forhøjet blodtryk eller psykiske lidelser.

I mange tilfælde kan det være farligere for fostret, hvis sygdommen ikke er velbehandlet end selve lægemiddelpåvirkningen er. Den behandlende læge har så mulighed for, i samråd med kvinden, at skifte behandling, fortsætte behandlingen eller overveje en ikke-medicinsk behandling.

Under graviditeten kan det også blive nødvendigt at justere dosis, da graviditeten også påvirker kvindens krop, hvilket kan medføre fysiologiske ændringer, som får kroppen til at reagere anderledes på medicinen. Fx ses ændret nyrefunktion hos gravide.

Hvornår i graviditeten er mit barn mest udsat?
Type og grad af fosterskader afhænger af dosis og tidspunkt i graviditeten. I 5.-12. uge efter sidste menstruations første dag dannes organerne, og fostret er særlig følsomt i denne periode. Dog kan fostret allerede i 2.-4. uge blive påvirket af medicinen. Derfor bør medicin undgås, specielt i de første tre måneder (1. trimester). I 2. og 3. trimester, kan funktionelle forstyrrelser, som fx åndedrætsnedsættelse hos nyfødte fremkaldes.

Hvor meget fostret påvirkes af medicinen afhænger bl.a. af, hvor meget der kan passere fra kvindens blod over i fostret via moderkagen. Det er også afgørende, hvor meget der nedbrydes her og i fostret. Undertiden kan også medicinens nedbrydningsprodukter være skadelige for fostret.

Noget medicin kan anvendes under hele graviditeten, som fx smertestillende lægemidler med paracetamolNOTE 1, syreneutraliserende lægemidler, milde afføringsmidler, der virker på tarmindholdet, insulin, penicilliner, digoxin og vitaminer (dog ikke K og A-vitamin).

Andet medicin må ikke anvendes sent i graviditeten eller tæt på fødselstidspunktet. Disse lægemidler kan påføre det ufødte barn virkninger og bivirkninger, fx kan sovetabletter gøre barnet døsigt. Tager moren afhængighedsskabende medicin, kan barnet blive afhængigt, og få abstinenser efter fødslen.

Endelig er der medicin, som slet ikke må anvendes under graviditeten. Det skyldes, at der er fare for fosterskader eller andre risici for fostret og den gravide. Det samme gælder, hvis der er tale om nyere medicin, som ikke har været i brug længe nok til, at man kan vurdere dets farlighed.

Både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin kan være skadelige for det ufødte barn. Derfor bør du altid fortælle, hvis du er gravid, når du konsulterer en anden end din egen læge, fx vagtlægen. Køber du et håndkøbsmedicin, et kosttilskud eller et naturlægemiddel på apoteket, bør du også informere om din graviditet, så du kan være tryg ved at bruge den købte vare. Hvis det er muligt, kan det være en fordel at vælge et lægemiddel, der virker lokalt, som f.eks. creme, salve, stikpiller eller inhalatorer, frem for tabletter eller mikstur.

I de fleste tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen i den medicin du køber, om det kan anvendes under graviditet og amning.

Er medicinen skadelig for fosteret?
Kun få lægemidler er med sikkerhed påvist at have en fosterskadende virkning for mennesker. Omvendt kan man ikke udelukke med sikkerhed, om et lægemiddelstof kan skade fostret.

Thalidomid-tragedien i 60-erne viser, at dyreforsøg ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om et lægemiddel påvirker menneskefostre. Dengang anvendte gravide kvinder lægemidlet som sovemiddel, beroligende og mod kvalme.

Selvom lægemidlet ikke viste tegn på at være fosterskadende i dyreforsøg, blev følgen heraf misdannelser af fostrets arme og ben, idet menneskefostre viste sig at være langt mere følsomme.

Om et lægemiddel kan anvendes under graviditet, vurderes ud fra, om der er set foster-skadende virkning i dyreforsøg eller hos mennesker. Det undersøges også, om brugen indebærer risici for fostret eller den gravide. Herfra drages en konklusion angående lægemiddelstoffets anvendelighed til hjælp for lægen. Lægemidlerne inddeles i fire grader:

  1. Lægemidlet kan anvendes til gravide
  2. Erfaringsgrundlaget er ringe. Bør ikke anvendes under graviditet
  3. Må kun anvendes unde visse forudsætninger
  4. Må ikke anvendes og graviditet bør undgås under behandlingen

Det er selvfølgelig lægens opgave, i størst muligt omfang, at minimere risikoen for fostret. Derfor bør ny medicin ikke bruges, og behandling i de første tre måneder af graviditeten, bør om muligt helt undgås. Der bør heller ikke behandles med flere typer medicin samtidig eller med kombinationspræparater.

Hvis medicinen tages inden graviditeten opdages
I mange tilfælde har kvinden taget medicin, inden hun opdagede, at hun var gravid. Vurderingen af om fostret kan have taget skade vil, i dette tilfælde, være anderledes end under planlagt graviditet. Det skyldes, at vurderingen af lægemidlet under den planlagte graviditet er forebyggende, og beslutningen om anvendelsen er truffet ud fra en nøje afvejning af fordele og risici ved behandlingen.

Risiko og risikotype vurderes ud fra, hvornår i graviditeten medicinen er anvendt, og i hvor høj en dosis. Andre faktorer, der indgår i overvejelserne er, om kvinden har let ved at få børn og om hun ønsker at få barnet. Det er også afgørende, om fostret kan undersøges for relevante fosterskader på et tidligt tidspunkt, og hvilke risici den gravide er villig til at acceptere.

Ved hjælp af fostervandsprøver, moderkagebiopsier og ultralydsscanning kan visse defekter opdages tidligt i graviditeten. Der vil kun i få tilfælde anbefales en provokeret abort.

Note1 Læs mere om paracetamol og graviditet hos Sundhedsstyrelsen

Læs også: