Eksem og hududslæt

Eksem og hudpleje

Eksem er en tilstand, der er karakteriseret ved rødme, hævelse og kløe i huden. Huden kan få væskende blærer og skalle af.

Eksem kan opstå som en reaktion på allergi eller intolerance fx ved berøring af et allergifremkaldende stof eller ved at indtage fødemidler eller lægemidler, man ikke kan tåle.

Huden vejer ca. 10 kg hos en voksen person og udgør omkring 15% af et menneskes legemsvægt. Huden er altså kroppens største organ, hvilket nok overrasker mange.

Og så skal den kunne holde til meget. Huden kan nemlig pludselig rammes af unormaliteter i form af eksem. Eksemet kan variere i form og udbredelse fra små prikker til større sammenhængende områder.

I tilfælde af allergisk kontakteksem - dvs. hvis man har kontakt med et bestemt stof i længere tid ad gangen - skal man faktisk undgå at komme i berøring med det aktuelle stof.

De mest almindelige allergifremkaldende stoffer er metaller som nikkel og parfume.

De mest almindelige allergifremkaldende stoffer er metaller som nikkel og parfume.

Nikkeleksem

Overalt i vores daglige miljø kommer vi i kontakt med nikkel. Typisk anvendes nikkel til billige smykker, knapper, lynlåse, spænder mm., dagligdags brugsting, som ofte er i nær kontakt med huden gennem længere tid.

Nikkeleksem forebygger man naturligvis bedst ved at undgå at komme i berøring med nikkelholdige genstande, hvilket måske kan synes næsten umuligt i hverdagen.

Behandlingen af håndeksem hos nikkelallergikere foregår som regel i samråd med en læge.

Der findes en række binyrebarkholdige cremer/salver, der kan holde eksemet nede.

Som supplement er det også vigtigt at pleje hænderne godt med lotion og/eller creme, fordi hud, der er revnet, er mere udsat for at udvikle eksem.

Eksem og parfume

Ca. 4 % af befolkningen lider af parfumeallergi, og 8-10 % af patienter med eksem lider af parfumeallergi. Reaktioner på parfume viser sig ofte som udslæt på huden.

Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem. 

Årsagen er blandt andet et stigende forbrug af kosmetiske produkter, men også for høje koncentrationer af duftstoffer i parfumeprodukter, og tilstedeværelse af meget allergifremkaldende duftstoffer i parfumer.

Indholdsstoffer i kosmetik, herunder parfume, er reguleret ved et EU-direktiv, som er implementeret i form af en dansk bekendtgørelse, den såkaldte kosmetikbekendtgørelse.

De duftstoffer, som man ved, kan give allergi, skal opføres i ingredienslisten på produktet, hvis de forekommer i en vis mængde. Der er dog mange andre duftstoffer end de deklarationspligtige, der kan give hudallergi.

Hvis et kosmetisk produkt er parfumeret, skal der på indholdsdeklarationen stå: Parfume, Aroma eller Fragance. Dette gælder dog ikke, hvis et parfumestof også har konserverende effekt, og i det pågældende produkt er tilsat som konserveringsmiddel.

Rengøringsmidler

Rengøringsmidler kan indeholde stoffer, som kan give eksem.

Et godt råd er at udvælge få simple rengøringsmidler og at undgå overdoseringer.

Vores hud er generelt et godt forsvarsværk mod ydre påvirkninger fra sådanne midler, men nogle organiske opløsningsmidler kan trænge gennem huden og give eksem, især hvis huden er udtørret, sprækket eller opblødt.

Forebyggelse af eksem og hududslæt

Almindelig hudpleje er vigtig, dels for at forebygge, dels for at undgå forværring af eksemtilstanden.

Brug af blødgørende midler holder huden smidig og fugtig og tør hud undgås.

Rensning af huden skal ske med mild sæbe og lunkent vand.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt helt at undgå sæbe, da det kan virke irriterende på huden.

I stedet kan man anvende en olie, oliebad eller vaskegel uden sæbe. Som forebyggelse kan man bruge handsker eller en beskyttelsescreme under arbejdet.

Behandling af eksem og hududslæt

Ved et mildt eksem med fx begrænset rødme og tør hud kan det være nok blot at blødgøre huden med creme eller salve.

Ved generende eksem, fx kløe, kan en creme, der indeholder kortison (steroid eller binyrebarkhormon) anvendes.

De milde typer er receptfrie. Der smøres et tyndt lag på 1-2 gange om dagen. Hvis der ikke er effekt af dette inden for en uge, bør man søge læge.

Hvilket præparat man skal vælge afhænger af eksemets udseende. Hornlagets tykkelse har også betydning for valg af cremens styrke. Ofte vælger man i begyndelsen et stærkt præparat for at få kontrol over eksemet.

Behandlingen vedligeholdes derefter med en svagere virkende creme. Lokalsteroidbehandling bør altid kombineres med en fugtighedscreme, der kan lindre og blødgøre huden.

Alvorligere former for eksem og andre hudsygdomme kræver ofte en stærk creme.

Forværring af eksemet, hvor det bliver væskende og skorpebelagt, kan betyde infektion med stafylokokker. Dette bør medføre, at man hurtigt søger læge og bliver sat i antibiotisk behandling.

Læs også:
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten