Sådan bruger du solcreme

Solcreme beskytter mod solens skadelige stråler, men solcreme er ikke en fribillet til uhæmmet soldyrkelse. Her får du gode råd om, hvordan du bedst bruger solcreme.

Der har været mange advarsler i medierne om skadelige stoffer i solcreme. Både brystkræft og nedsat sædkvalitet er blevet sat i forbindelse med brugen af solcreme, men der har vist sig ikke at være belæg herfor. Tidligere blev solcremer med det kemiske filter 4-MBC (4-methylbenzylidene camphor), mistænkt for at forstyrre kroppens hormonbalance. Cremer med dette stof sælges ikke længere i Danmark, så du kan trygt købe og bruge solcreme, der forhandles i Danmark. Det er derfor også sikrest at købe solcremen hjemme, inden du tager på ferie i udlandet.

Man skal ca. bruge en stor håndfuld creme, svarende til 30-40 g, til at smøre kroppen ind.

Så meget skal du bruge

For at solcremen skal yde den solbeskyttelse, der står på pakningen, skal du bruge rigeligt med solcreme. Huden skal være mættet af cremen. Voksne skal ca. bruge en stor håndfuld creme, svarende til 30-40 g, til at smøre kroppen ind. Bruger du mindre, får du ikke den lovede beskyttelse og har derfor en større risiko for at få skader på huden og dermed hudkræft. Fx hvis man kun bruger ¼ del af den anbefalede mængde svarer det til, at en creme med en beskyttelsesfaktor på 16 (SPF, se nedenfor) bliver reduceret til en med SPF på 2. Du skal også huske at tage solcreme på igen, når du har været ude at svømme, ligget på et håndklæde eller svedt meget. Nogle solcremer sælges som vandafvisende eller vandfaste. Det gælder dog kun, hvis du lufttørrer og ikke bruger håndklæde til at tørre dig med. Det sikreste er derfor at smøre sig ind efter badet. Flere dermatologer anbefaler, at man smører sig ind hver 2. time uanset, hvor god solcremen er, og at man også smører sig ind efter badning, uanset om solcremen er vandfast. Solcreme skal altid bruges forebyggende, dvs. man skal smøre sig ind hjemmefra, eller så snart du kommer ud i solen. Afhængig af din hudtype samt tid og sted kan det være nødvendigt at smøre sig en ekstra gang. Men vent aldrig til du er ved at blive rød, for så er skaden allerede sket. Personer med hudtype I og II har typisk lys eller fregnet hud, lyst eller rødt hår og blå øjne. Som oftest bliver de forbrændt når de opholder sig i solen. Hvis man har denne type hud bør man undgå solarium og beskytte sig ekstra godt mod solens stråler.

Solen skal dyrkes med omtanke

Men selvom du er smurt ind i solcreme, må du ikke tro, at du kan opholde dig længere tid i solen end ellers. Mange overvurderer solcremens virkning. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for solskoldning, men risikoen for at få hudkræft øges stadig jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Solcreme skal derfor ikke bruges for at kunne opholde sig længere tid i solen, men for at undgå solskoldning. Det bedste solråd er derfor altid at opholde sig så kort tid i solen som muligt. Hvor længe du kan tåle solen afhænger af, hvor følsom du er over for solen, hvilken tid det er på dagen, hvilken årstid det er og hvor du befinder dig. Og husk specielt at undgå at sidde i solen midt på dagen dvs. melllem kl. 12 og 15, hvor solen står højest på himlen. Tag evt. en tynd bomuldstrøje på. Den beskytter i øvrigt langt bedre end solcreme. Som noget nyt kan man også købe tøj med indbygget solfaktor, hvilket skyldes tøjets specielle vævning. Tøjet tørrer hurtigt og er varme og svedtransporterende.

UV-stråler og faktorangivelse

Solens stråler har forskellig bølgelængde. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft. Solcremers evne til at beskytte huden mod solens stråler, angives ved en beskyttelsesfaktor, der kaldes SPF (Sun Protektion Faktor). SPF solfaktor-systemet forstås på den måde, at ved faktor 2 filtreres 50 % af strålerne fra, ved faktor 4 filtreres 75% af strålerne, ved faktor 10 filtreres 90% og ved brug af faktor 20 beskyttes mod 95% af strålerne. Faktorangivelsen for UV-B-strålerne fastsættes i langt de fleste af produkterne på det danske marked ved COLIPA-metoden, hvilket betyder, at produkternes SPF beskyttelse umiddelbart kan sammenlignes.

Den europæiske brancheforening Colipa har udviklet et symbol, som angiver, at UVA-beskyttelsen er er minimum en tredjedel af UVB-beskyttelsen. Dette symbol kan allerede nu findes på flere solbeskyttelsesprodukter på det danske marked og vil blive mere almindeligt, efterhånden som producenterne er klar med ny emballage til deres produkter.

Der findes imidlertid også andre metoder til at bestemme beskyttelsesfaktoren. Da de forskellige metoder ikke er ens, kan solcremernes beskyttelsesfaktorer ikke direkte sammenlignes, med mindre producentene angiver, hvilken metode det enkelte produkts beskyttelsesfaktor er bestemt efter på emballagen, og man kan tage hensyn til det. Fx vil en solcreme, der er testet efter FDA-metoden (amerikansk) til en solfaktor 8 svare til ca. en faktor 4 efter Colipa-metoden. Der findes ikke en tilsvarende standard for faktorangivelse for UV-A-strålerne. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne faktorangivelser for UV-A. De fleste solcremer er dog standardiseret efter Australian Standard, der garanterer, at minimum 90% af UV-A-strålerne filtreres bort.

Faktortallet

Jo højere faktortal en solcreme har, des bedre beskytter den. Men man opnår ikke den helt store forskel ved at bruge en solcreme med faktor 50 fremfor faktor 25. En solcreme med faktor 50 stopper faktisk kun 2% flere stråler end en faktor 25. For langt de fleste danskere er en solcreme med faktor 15 tilstrækkelig. Man anbefaler derfor at smøre rigeligt med solcreme med faktor 15 eller derover på dér, hvor huden ikke er dækket af tøj. Højere faktortal-typisk omkring faktor 25- vælges fx til børn, eller hvis man lider af soleksem, har en hudsygdom eller har et operationsar.

På dage, hvor UV-indekset er højt - dvs. 6 eller derover - er det også en god idé at gå op i faktortal. Vælg f.eks. en vandfast solcreme med faktor 30, hvis man enten har meget lys hud, opholder sig tæt på ækvator eller ikke kan undgå at opholde sig længe i solen.

Man kan dog aldrig blokkere helt for uv-strålerne.

Fysik eller kemi?

Der findes både fysiske og kemiske solfiltre. Visse kemiske UV-filtre beskytter udelukkende mod UVB-stråling, mens andre både beskytter mod UVA- og UVB-strålingen. Fysiske filtre indeholder titaniumoxid og beskytter mod begge typer stråling. Titaniumoxid er det eneste tilladte fysiske filter på det danske marked og fremstilles ved hjælp af nanoteknologi, som gør at partiklerne er så små, at de er lette at smøre ud. Selve stoffet titaniumoxid optages ikke gennem huden. Disse cremer kan give huden et hvidt skær, når de påsmøres, hvilket udgør en vigtig del af solbeskyttelsen, men farven forsvinder hurtigt. Til børn under 12 år har Miljøstyrelsen tidligere anbefalet, at man anvender solcremer med fysisk filter, fordi børn i forhold til deres vægt har en meget stor overflade - og derfor udsættes for større mængde af de kemiske stoffer. Der er ikke baggrund for at anbefale fysisk filter fremfor kemiske.

Holdbarhed

Solcreme er et kosmetisk produkt og har derfor en holdbarhed på 30 mdr. dvs. 2 ½ år med mindre andet er angivet på emballagen. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis den opbevares uhensigtsmæssigt. Man bør derfor opbevare cremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer urenheder ned i solcremen og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, bør man under ingen omstændigheder bruge den - uanset udløbsdatoen.

Selvbruner

Der findes cremer som giver huden farve, uden du har opholdt dig i solen. Disse cremer indeholder dihydroxyacetone, som reagere med aminosyre i det yderste hudlag. Farven holder sig typisk i 1-2 dage, når de døde hudceller forsvinder ved badning og lignende, men beskytter ikke mod solens UV-stråler. Gravide og ammende bør ikke bruge selvbrunerprodukter i spraykabiner. Hvis man bruger selvbrunerprodukter skal man huske også at bruge solcreme, da selvbrunere ikke beskytter mod solens stråler.

Læs også:
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten