Vær omhyggelig med din medicin

Diabeteskampagnen

Du skal kende din medicin og følge de retningslinier, du får omkring brugen af den. Det drejer sig bl.a. om tidspunktet for medicinindtagelse, dosisstørrelse og den praktiske anvendelse.

Manglende forståelse eller vejledning er en af de hyppigste årsager til, at medicin ikke tages korrekt. Du bør spørge enten din læge eller apoteket om, hvorledes din medicin skal tages for at få størst mulig virkning, og for at undgå unødige bivirkninger.

Selvom du forsøger at tage medicinen korrekt og efterleve ordinationerne, kan der alligevel opstå problemer. Hvis du ofte glemmer at tage din medicin, hvis du har svært ved at dosere din medicin korrekt, eller hvis du fx har problemer med at åbne emballagen, så er der hjælp at hente på apoteket.

Husk, at medicin kan være farlige stoffer, der kan give forandringer i kroppen, være skadelige og i nogle tilfælde endda dødelige, hvis de ikke bruges fornuftigt. Medicin bør derfor omgås med forsigtighed og omtanke, både for at få mest mulig gavn af den og for at undgå uønskede påvirkninger.

Gode råd om sikker brug af medicin
Medicin bør omgås med forsigtighed og omtanke, både for at få mest mulig gavn af den og for at undgå uønskede påvirkninger.

Vær præcis med at fortælle om dine symptomer. Fortæl din læge eller på apoteket om de eventuelle symptomer og bivirkninger du har haft eller har. Oplys altid om, hvilken medicin du tager - både den receptpligtige og håndkøbsmedicinen, naturlægemidler og medicin købt i udlandet.

Inden du tager medicinen, husk også at fortælle lægen, hvis du planlægger at blive gravid, er gravid eller ammer.

Tag den ordinerede dosis og følg doseringstiderne nøje. Hvis du får det dårligt af medicinen, så bør du straks tale med din læge.

Tag aldrig større doser end anbefalet, medmindre lægen har bedt dig om det. En større dosis gør ikke altid medicinen mere effektiv. Det kan derimod skade dig.

Ved en kur er det vigtigt at gennemføre hele behandlingen, selvom du føler dig rask og symptomerne er forsvundet. Selvom du oplever ubehag bør du aldrig holde pause eller stoppe en behandling, uden at tale med din læge.

Kontakt lægen, hvis dine symptomer bliver værre, eller du igen føler dig syg, efter en behandling er stoppet.

Tal med din læge eller spørg apoteket, hvis du føler, at medicinen ikke virker. Husk, at det for nogle lægemidlers vedkommende kan tage flere dage, før man opnår en mærkbar effekt.

Tag ikke din medicin i mørke. Du kan risikere at tage den forkerte medicin eller den forkerte dosis.

Flydende medicin skal rystes inden brug. Det sikrer, at de virksomme stoffer bliver godt fordelt og, at du ikke får varierende dosering fra gang til gang.

Det er ikke en god ide at bryde en kapsel op - for at gøre den lettere til at sluge. Spørg hellere først på apoteket om det er i orden. Ved at bryde en kapsel eller tablet kan man i nogle tilfælde risikere at påvirke lægemidlets afgivelse til kroppen.

Drik rigeligt, mindst et glas vand, når du skal tage en tablet eller kapsel. Hvis du indtager for lidt vand, er der risiko for, at medicinen sætter sig fast i spiserøret. Mange gange vil det lette synkning, hvis du drikker lidt vand før du tager en tablet eller kapsel.

Tag aldrig medicin, der er ordineret til en anden. Selvom medicinen virker godt på en person, kan det virke uhensigtsmæssig og endda skadelig på en anden.

Spørgsmål om medicinen

Der er flere ting du bør vide, når du får ordineret medicin af din læge eller når du køber håndkøbsmedicin på apoteket. Nogle oplysninger står på selve pakningen, og andre er skrevet i en vedlagt seddel. Imidlertid bør du stadig spørge, hvis du er i tvivl om noget.

De vigtigste spørgsmål omkring din medicin er følgende:

  • Hvornår begynder medicinen at virke? Hvis du ikke ved, hvor lang tid der går inden medicinen virker vil du måske tro, at medicinen ikke virker godt nok og du kan blive fristet til at tage større doser end anbefalet.
  • Hvordan skal jeg tage medicinen? Det er vigtigt at vide, at forskellige former for medicin virker forskelligt. Det er fx forkert at sluge en tablet, hvis den skal lægges under tungen. Hvis du ikke tager medicinen korrekt risikerer du, at medicinen ikke virker eller der kan opstå alvorlige bivirkninger.
  • Hvilket tidspunkt på dagen er bedst at tage medicinen? I mange tilfælde har tidspunktet for medicinindtagelse betydning for, hvor godt medicinen virker. Hvis du skal tage medicinen en gang dagligt, er det ikke altid vigtigt, hvilket tidspunkt på dagen du tager den, bare det er på det samme tidspunkt fra dag til dag. To gange dagligt betyder, at du skal tage medicinen med 12 timers mellemrum. Hvis du skal tage din medicin mere end to gange daglig, skal du fordele tidspunkterne så jævnt som muligt over dagen.
  • Kan man tage flere slags medicin samtidig? Hvis du tager flere lægemidler samtidigt skal du huske at spørge, om du kan bruge dem samtidigt, eller om der skal gå nogle timer imellem. Nogle lægemidler påvirker nemlig hinanden, hvilket enten kan forstærke eller svække virkningen. Det kaldes interaktioner.
  • Skal medicinen tages sammen med mad? Det er meget forskelligt fra et lægemiddel til et andet om det skal tages sammen med mad. Fødeindtagelse kan i nogle tilfælde forsinke eller nedsætte optagelse af lægemidler i tarmen. Derfor bør sådanne lægemidler tages før mad eller forskudt med måltiderne. Andre lægemidler skal helst tages sammen med mad for at undgå maveirritationer. Spørg din læge eller på apoteket.
  • Er der nogen fødevarer, der ikke må tages sammen med medicin? Lægemidler og fødevarer kan i nogle tilfælde vekselvirke, og give anledning til bivirkninger. Mælkeprodukter kan fx nedsætte virkningen af nogle antibiotika.
  • Skal behandlingen fortsættes indtil pakningen er tom? Hvis du eksempelvis ophører en antibiotikabehandling før tid, risikerer du, at infektionen blusser op igen og bakterierne bliver modstandsdygtige. Andre medicinske behandlinger kan godt stoppes så snart du har det bedre (fx smertebehandling). Spørg derfor lægen, hvis du vil stoppe en behandling før den planlagte tid.
  • Er der bivirkninger ved medicinen? Alle lægemidler, mere eller mindre, kan give bivirkninger. Nogle bivirkninger er mere almindelige end andre. De kan også variere meget fra person til person. Spørg om de mulige bivirkninger der er ved din medicin. Oplys om eventuelle allergiske reaktioner, som du er tilbøjelig til at få i forbindelse med nogle lægemidler.
  • Må jeg køre bil, når jeg tager medicinen? Trafikfarlig medicin er ofte mærket med en rød advarselstrekant. Til gruppen af trafikfarlig medicin hører fx sove- og nervemedicin, stærk smertestillede medicin og midler mod nældefeber. Men anden medicin kan også være trafikfarlig, selv om den ikke er mærket med en trekant. Spørg på apoteket eller hos din læge.
  • Kan medicinen bruges i længere tid end anbefalet, hvis jeg ikke får det bedre? Nogle lægemidler kan give komplikationer, hvis de bruges for længe. Ved at bruge fx antibiotika i lang tid kan du risikere, at bakterierne bliver modstandsdygtige. Du kan få fremkaldt svampeinfektion i munden og kvinder kan risikere at få svamp i skeden. Kontakt lægen, hvis du synes, at dine symptomer ikke er forsvundet.
Læs også: