Medicin mod kvalme - hvordan virker det?

Lidt om kvalme

De fleste mennesker har prøvet at have kvalme, og måske opkastning som følge af kvalmen. Det kan være ubehageligt, men kvalme er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom der kan optræde ved forskellige tilstande/sygdomme.

Kvalme kan skyldes enten direkte påvirkning af mave-tarm-kanalen, ændring af tarmens bakterieflora, påvirkning af det centrale nervesystem (i hjernen) eller påvirkning af det perifere nervesystem (udenfor hjernen, f.eks. rygmarven). Derudover har vi bl.a. et brækcenter i den nederste del af hjernen, der også spiller en stor rolle i udløsningen af kvalme.

Der er derfor flere steder i kroppen, der har en rolle i kvalmemekanismen.

Årsager til kvalme

Der er mange forskellige tilstande/sygdomme, der kan give kvalme, f.eks.:

Kvalme har ofte en indlysende årsag, f.eks. transportsyge eller for meget alkohol. Ofte forsvinder kvalmen forholdsvis hurtigt efter, at årsagen er fjernet.

Men kvalme kan også være et symptom på alvorlig sygdom, og hvis man oplever vedvarende kvalme, bør man altid gå til læge, så han kan finde ud af, hvorfor man har kvalme.

Hvis der er blod i ens opkast, bør man også kontakte lægen.

Ved ukompliceret kvalme hjælper det ofte at få et glas vand og frisk luft.

Behandling af kvalme

Ved ukompliceret kvalme hjælper det ofte at få et glas vand og frisk luft.

Det er vigtigt at huske på at erstatte væsketabet, hvis kvalmen giver opkastning. Vedvarende opkastning kan nemlig godt rykke væskebalancen, specielt hos børn og ældre mennesker.

Nogle gange kan der være brug for medicin mod kvalmen, og på markedet er der flere forskellige slags lægemidler.

Ud fra årsagen til kvalmen, ordinerer lægen det bedst egnede lægemiddel.

Lægemidler mod kvalme

Overordnet set er der flere forskellige slags lægemidler mod kvalme:

Peristaltikfremmende lægemidler

Disse lægemidler virker ved at fremme tømningen af mavesækken ud i tarmene ved at øge tarmenes bevægelser. Ud over denne lokale virkning har lægemidlerne også en virkning i den nederste del af hjernen og rygmarven, som også nedsætter kvalmen.

De peristaltikfremmende lægemidler er særlig velegnet til kvalme udløst af irritation af mave-tarmslimhinden, f.eks. ved for meget mavesyre, kræftbehandling, migræne eller voldsom graviditetskvalme.

Lægemidlerne fås både som tabletter, oral opløsning (mikstur) og suppositorier (stikpiller) , så der er noget til ethvert behov.

De hyppigste bivirkninger er døsighed, indre uro og konfusion.

Serotoninantagonister

Denne type lægemidler virker ved at hæmme et bestemt sted i den nederste del af hjernen, så der ikke kommer ligeså meget af et bestemt stof i hjernen. Stoffet hedder serotonin, og kan altså være med til at udløse kvalme.

Seratoninantagonister er særligt velegnede mod kvalme ved kræftbehandling, men også til kvalme efter operation.

Lægemidlerne fås både som tabletter, oral opløsning (mikstur) og suppositorier (stikpiller) , så der er noget til ethvert behov.

De hyppigste bivirkninger er forstoppelse, svimmelhed, hovedpine, rødme og varmefølelse.

Antipsykotika

Nogle antipsykotika virker mod kvalme, da de hæmmer et bestemt sted i den nederste del hjernen, så kvalmen nedsættes eller stoppes.

Antipsykotika kan hjælpe på flere forskellige former for kvalme, som ikke er udløst af transportsyge.

Lægemidlerne fås overvejende som tabletter.

De hyppigste bivirkninger er sløvhed, træthed, mundtørhed, svimmelhed og humørforstyrrelser.

Antihistaminer

Nogle antihistaminer virker mod kvalme ved at hæmme et centralt sted i hjernen, så kvalmen nedsættes eller stoppes. Derudover hæmmes frigivelsen af et bestemt stof i hjernen, der hedder histamin, som kan udløse kvalme. Det er ikke alle antihistaminer, der virker mod kvalme, da nogle af dem overvejende virker mod allergi, og dermed ikke kan komme ind og virke i hjernen.

Det er især de sløvende antihistaminer, der er velegnede til kvalme.

Antihistaminer anvendes til kvalme udløst af transportsyge samt til visse typer af svimmelhed.

Lægemidlerne fås som tabletter og oral opløsning (mikstur).

Den hyppigste bivirkning er sløvhed.

Glukokortikoider

Man ved ikke, hvorfor glukokortikoiderne hjælper mod kvalme. Dog har man fundet ud af, at glukokortikoider er bedst egnet til kvalme udløst af kemoterapi i forbindelse med kræftbehandling, hvor det ofte gives som supplement til andre kvalmestillende lægemidler.

Glukokortikoider kan dog også anvendes til kvalme efter operation, hvor lægemidlet gives før eller samtidig med bedøvelsen.

Lægemidlerne fås overvejende som tabletter.

Når man er i behandling med glukokortikoider kan symptomer på en eventuel infektion skjules, og den behandlende læge skal naturligvis altid være opmærksom på denne bivirkning.

Andre bivirkninger er eufori eller opfarenhed, og det er meget individuelt, hvor store doser der skal til før man eventuelt bliver euforisk eller opfarende.

En anden bivirkning, som den behandlende læge også skal tænke på, er knogleskørhed. Får man glukokortikoider (også i mindre doser) hver dag over et stykke tid, er der risiko for at knoglerne bliver afkalket. I disse tilfælde vil lægen anbefale at tage et kalktilskud med D-vitamin hver dag. Det er ligeledes individuelt, om man bliver anbefalet at tage et kalktilskud med D-vitamin, da det i høj grad afhænger af, hvor længe/ofte man tager glukokortikoider.

Læs også: