Medicin mod knogleskørhed - hvordan virker det?

Knogleskørhed (osteoporose) er defineret ved lav knoglemasse og nedbrydning af knoglevævet. Det ses ved scanning af knoglerne. Når lægen laver en scanning (DXA) af knoglerne i ryg og hofte, kan man se et ”net” inde i knoglen. Det skal være tæt og uden store huller. Når vores knogler ikke har den tæthed, som de skal, er der øget risiko for, at knoglen knækker.

Knogleskørhed er kendetegnet ved, at selv små belastninger kan føre til brud, fordi knoglemassen og knoglestyrken er markant nedsat. Det er ofte i hofte, lårben og håndled, knoglen knækker. Der sker også sammenfald i rygsøjlen. Derfor ser man, at ældre mennesker bliver lavere og går mere krumbøjede.

Der er som regel ingen symptomer på knogleskørhed, og man opdager det derfor ofte først, når det første brud finder sted.

Forebyggelse og behandling

Knogleskørhed forebygges bl.a. ved dagligt indtag af kalk (calcium) og D-vitamin gennem kosten eller kosttilskud.

Hvilke fødevarer indeholder kalk?

Fødevarer med højt kalkindhold er:

  • Mejeriprodukter - mælk, ost, skyr, yoghurt
  • Mørkegrønne grøntsager - broccoli, grønkål, spinat
  • Nødder
  • Sardiner
  • Fuldkornsprodukter

Mælk indeholder cirka 120mg kalk per 100g - surmælksprodukter lidt mere. Ost indeholder mellem 500 og 700mg kalk per 100g.

Anbefalet dagligt indtag af kalk

Gruppe

Anbefalet dagligt indtag af kalk

1-5 år

350-600mg

6-9 år

700mg

10-17år

900mg

Voksne 18-65 år

800mg

Gravide og ammende

900mg

Ældre 70+ år (og patienter med knogleskørhed)

1000mg

Gravide bør indtage, hvad der svarer til ½-1 liter mælk om dagen eller indtage kalktilskud svarende til mindst 900mg under hele graviditeten for at have byggesten nok til fosterets knogleudvikling og den gravides eget kalkbehov.

Hvorfor er D-vitamin vigtigt?

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin og har især betydning for, at kalk kan optages fra tarmen og anvendes i dannelsen af knoglemineraler. D-vitamin er en generisk betegnelse for D2-vitamin (ergocalciferol) og D3-vitamin (cholecalciferol). Det er D3-vitamin, der sædvanlig menes, når D-vitamin bliver omtalt. D3-vitamin dannes i huden under udsættelse for sollys og indtages gennem kosten, fortrinsvis fra fede fisk og æggeblommer. I Danmark får de færreste sollys, fede fisk og æg nok til at dække behovet for D3-vitamin.

Hvad med børn og babyer?

Børn indtil toårsalderen anbefales at indtage et dagligt D-vitamintilskud svarende til 10µg. Herefter må det individuelt vurderes, om et eventuelt behov skal dækkes gennem et vitaminpræparat eller sikres gennem kosten.

Ældre og personer med mørk hud

Ældre har sværere ved at optage D-vitamin. Er man mørk i huden, er det ligeledes sværere at optage og omdanne D-vitamin gennem huden. Ligeledes bør man tage tilskud af D-vitamin, hvis man går tildækket.

Værd at vide om D-vitamin:

  • Ældre og mørklødede personer har nedsat evne til at omdanne og optage D-vitamin i huden.
  • Patienter har været bekymrede om overdosering med D-vitamin, men store kontrollerede undersøgelser viser, at D-vitamin kun er giftigt i meget store mængder, fx 1000 µg pr. dag i 6 måneder.
  • Du kan ikke få for meget D-vitamin af at solbade.

D-vitamins gode egenskaber:

  • Styrker muskelfunktionen - både muskelstyrken og balanceevnen
  • Styrker immunforsvaret - D-vitamin styrker immunforsvaret og mindsker muligvis risikoen for bryst-, prostata- og tyktarmskræft.
  • Medvirker til en sund hjerne- og hjertefunktion
  • Godt for synet

Selvom du får D-vitamin fra mange forskellige kilder, er der meget lille risiko for at overskride den anbefalede dosis.

Hvem får knogleskørhed?

Sygdommen rammer især kvinder men konstateres i dag også hos et stigende antal mænd.

Knoglerne vokser indvendig gennem det meste af livet og skal bygges op hele tiden. Knoglerne skal styrkes gennem fysisk aktivitet.

Du har øget risiko for knogleskørhed, hvis du

  • Er arveligt disponeret for sygdommen
  • Er fysisk inaktiv
  • Mangler kalk og D-vitamin
  • Er undervægtig (BMI ‹19 kg/m²)
  • Er ryger
  • Har et stort forbrug af alkohol
  • Har oplevet faldulykker eller er i risiko for faldulykker
  • Tidligere har haft brud på grund af skøre knogler
  • Har haft meget tidlig menopause (<45 år)
  • Har været i behandling med binyrebarkhormoner (glukokortikoider) i mere end tre måneder (5 mg prednisolon eller mere)

En række kroniske sygdomme kan medføre et øget knogletab. Det er:

  • Øget skjoldbruskkirtelfunktion (hyperthyreoidisme)
  • Øget biskjoldbruskkirtelfunktion (hyperparathyreoidisme)
  • Øget binyrebarkfunktion (Cushings syndrom)
  • Tarmsygdomme med kronisk betændelse (Morbus Crohn)
  • Dårlig fødeoptagelse (malabsorption)
  • Anoreksi
  • Nerve- eller muskelsygdomme med lammelser eller nedsat muskelkraft
  • Nyresygdomme
  • Leddegigt
  • Morbus Bechterew (Bechterew’s sygdom)
  • KOL (rygerlunger)

Alderens og medicinens betydning for risikoen for knogleskørhed

Fælles for os alle er, at mængden af knoglevæv nedsættes med alderen, og knoglerne bliver derfor gradvist mere porøse og kan smuldre. For de, der lider af knogleskørhed (osteoporose), går det hurtigere end for andre.

Hvad gør jeg, hvis jeg har knogleskørhed?

Når man først har fået konstateret knogleskørhed, findes der lægemidler, der kan mindske udviklingen af sygdommen. Alle patienter bør tilrådes et dagligt tilskud med kalk og D-vitamin.

Behandling af knogleskørhed

I Danmark behandles de fleste tilfælde af knogleskørhed med en ugentlig tablet indeholdende lægemiddelstoffet alendronat, som tilhører gruppen af bisfosfonater. Der er andre lægemiddelstoffer i gruppen, hvis alendronat ikke er egnet. Ibandronsyre, Risedronat, Zoledronsyre er også bisfosfonater.

Har man fået konstateret knogleskørhed, skal man fortsætte med at tage kalk og D-vitamintilskud. Det er en blodprøve hos lægen, der afgør, hvor meget D-vitamin man har behov for. Normalt tages tilskuddet i tre måneder, hvorpå en blodprøve skal konstatere, om styrken er passende, eller om der er behov for at tage mere eller mindre.

Hvordan virker medicin mod knogleskørhed?

Knogleskørhed kan behandles medicinsk ved at hæmme knoglenedbrydningen eller ved at styrke dannelsen af nyt knoglevæv. Medicin, som hæmmer knoglenedbrydningen, hæmmer sygdommens udvikling og anvendes hos patienter med alle grader af knogleskørhed. Medicin, som øger dannelsen af nyt knoglevæv, anvendes kun hos patienter med svær knogleskørhed.

Der findes også medicin med to virkninger: en hæmmende effekt på knoglenedbrydningen og en stimulerende effekt på knogleopbygningen.

Alendronat og de andre bisfosfonater virker ved at nedsætte knoglenedbrydningen. Undersøgelser viser, at man kan halvere risikoen for knoglebrud i ryggen ved at tage et af disse lægemidler, hvis man ikke tidligere har haft brud. Har man haft flere sammenfald i ryggen, kan man opnå en risikoreduktion på op mod 90 %.

Hvordan vælger lægen den medicin, jeg skal have mod knogleskørhed?

Lægen ser blandt andet på, om patienten tidligere har haft brud. Alder og vægt er af betydning for valg af behandling. Undervægtige kvinder (BMI mindre end 19) har højere risiko for brud. Lægen vil også se på, om patientens mor havde knogleskørhed eller -brud, før hun fyldte 75 år.

Er patienten over 75 år, vil det være unødvendigt at foretage en undersøgelse af knogletætheden (BMD), da man tager for givet, at den er forholdsmæssigt lav på grund af alderen, og at behandling med medicin er nødvendig.

Det er vigtigt at reducere risikoen for knoglebrud, men det er også vigtigt at vælge et lægemiddel, som er prismæssigt acceptabelt, og som patienten lettest kan huske at tage.

Nogle af bisfosfonaterne (alendronat 70 mg) skal kun tages én gang ugentligt. Det kan være en fordel, at man kun en dag om ugen skal vente med at spise morgenmad, men det kan også - for nogle mennesker - være sværere at huske. Andre lægemidler i gruppen skal gives med endnu større mellemrum.

Alternativ til bisfosfanater

Raloxifen og strontiumranelat er alternativer til bisfosfonater. Lægemidlerne har en dokumenteret risikoreduktion for rygbrud (raloxifen og strontiumranelat) og hoftebrud (strontiumranelat) hos personer over 80 år.

Behandling af svære tilfælde af knogleskørhed i ryggen

Denne behandling kaldes parathyreoideahormonbehandling (PTH). Behandlingen medfører vækst af knoglevævet. Medicinen henvender sig til patienter med meget udtalt knogleskørhed i ryggen. Medicinen er et kunstigt PTH, der har vist evne til at kunne øge knoglenydannelsen og dermed modvirke det knogletab, der er sket.

Teriparatid er et PTH-lægemidel. PTH er et naturligt forekommende hormon der regulerer kalkbalancen i kroppen. Behandling med PTH øger genopbygningen af knoglevævet gennem en påvirkning af de knogleopbyggende celler. Balancen mellem knogleopbygning og knoglenedbrydning bliver derved mere gunstig.

Resultatet af behandlingen vil være en forbedring af knoglernes styrke og dermed en nedsættelse af risikoen for knoglebrud. Det er vigtigt at understrege, at medicinen henvender sig til de mest syge, der har haft flere knoglebrud i ryggen som følge af knogleskørhed

Teriparatid skal injiceres i huden med en pen, der ligner en insulinpen. Ved behandlingen skal man én gang dagligt i en periode på 18 måneder tage denne behandling. Efter de 18 måneders behandling skal man igen behandles med bisfosfonater.

Undersøgelser af Teriparatid viser, at man kan øge knoglemassen betydeligt i ryggen og mere end halvere risikoen for nye brud i ryggen efter 18 måneders behandling.

Da ingen af lægemidlerne har dokumenteret effekt på hofterne, er de kun anbefalet til patienter med et tidligere rygbrud. Lægemidlerne kan kun udskrives af speciallæger i intern medicin, geriatri, endokrinologi og reumatologi. Behandlingen bør varetages på en specialafdeling for behandling af knogleskørhed.

Nyere behandlingsmuligheder

Den nyeste medicinske behandlingsmulighed er behandlingen med zoledronsyre, der er et bisfosfonat. Zoledronsyre gives som indsprøjtning.

Denne behandlingsform giver flere fordele for en lang række patienter. Specielt er medicinen en fordel for ældre og svagelige patienter. Medicinen er stærkere end de øvrige bisfosfonater. Det betyder, at behandlingen kun skal gives én gang om året.

Anden medicinsk behandling

Kvindelige kønshormoner (østrogen-præparater) har en gunstig virkning på knoglernes mineraltæthed og kan anvendes til lindring af gener i forbindelse med overgangsalderen.

Østrogenpræparater har dog vist en øget risiko for enkelte alvorlige bivirkninger. Der er en øget risiko for udvikling af brystkræft ved længere tids brug (mere end 5 år), hvorfor behandling med kvindelige kønshormoner ikke bør indledes alene som forebyggende behandling af knogleskørhed.

Læs også: