Medicin mod svampeinfektion - hvordan virker det?

Svamp

Generelt om svampeinfektioner

Svampeinfektion skyldes, at hud, slimhinder eller negle inficeres med svampe. De indre organer kan også blive ramt af svampeinfektion, men det er sjældent og altid som følge af alvorlig sygdom. Svampeinfektion i de indre organer omtales derfor ikke yderligere her.

Svampe trives godt i fugtigt og varmt miljø, og svampeinfektioner ses derfor ofte i hudfolder, behårede områder, skeden, lysken, under brysterne, på fødderne, mellem tæerne og i bleområdet hos små børn.

Normalt findes et lille antal svampe på huden og slimhinderne, som ikke giver nogen former for svampeinfektionssymptomer, da det er en naturlig del af kroppens balance.

Indimellem kan antallet af disse svampe på hud og slimhinder formere sig, så meget, at der typisk opstår symptomer på svampeinfektion. Svampeinfektion kan i nogle tilfælde, afhængig af svampens art, smitte.

Forskellige typer svampe

Der findes forskellige typer af svampe. Overordnet set bliver svampe, der kan fremkalde

hudsygdomme hos mennesker, opdelt i to grupper
• Dermatofytter
• Gærsvampe

Dermatofytter

Dermatofytter inddeles i tre svampe slægter, som typisk kan forårsage fodsvamp, neglesvamp og ringorm.

Dermatofytter kan smitte ved direkte kontakt eller indirekte kontakt ved brug af samme tøj,

Normalt findes et lille antal svampe på huden og slimhinderne, som ikke giver nogen former for svampeinfektions-symptomer, da det er en naturlig del af kroppens balance.

håndklæde eller ophold i fællesrum i f.eks. gymnastiksale eller svømmehaller.

Herudover kan f.eks. ringorm smitte fra dyr til menneske. 

Gærsvampe

Gærsvampen, Candida albicans, findes naturligt på hud og slimhinder ved fugtige og varme miljøer, som f.eks. hudfolder, under brysterne, i lysken og på kønsdelene.

Candida albicans kan også forårsage forskellige svampeinfektioner, som kan være smitsomme ved direkte kontakt ved sex eller indirekte kontakt ved brug af samme tøj og/eller håndklæde.

Svampeinfektioner og behandling

Skæl i hovedbunden

Skæl i hovedbunden skyldes ofte en svamp, der normalt findes i hovedbunden. Symptomer på skæl er kløe i hovedbunden, og oftest med generende tørre hvide skæl, der drysser på tøjet.

En tør hovedbund kan forveksles med en skæl-infektion, og da er det nok at skifte til en mild shampoo.

Behandling af skæl i hovedbunden

Skæl behandles med en svampehæmmende shampoo. Shampooen anvendes typisk 2 gange om ugen i 2-4 uger, som skal sidde i håret i 5 minutter, før den skylles ud igen.

Efter endt behandling kan skæl forebygges ved at anvendes den svampedræbende shampoo 1 gang hver eller hver anden uge for at holde svampen nede.

Andre typer shampoo til skæl i hovedbunden, som ikke skyldes svampeinfektion, virker ved at løsne skæl, så de nemmere vaskes ud, og ved at modvirke dannelsen af skæl.

Hvis skæl i hovedbunden er afgrænset til runde områder, som kan være op til 4 cm i diameter, bør man søge læge. Denne svampetype kan ligeledes forekomme i skæg eller andre steder på kroppen. Denne smitte sker fra dyr til menneske. 

Svamp i munden

Svamp i munden kan forekomme af mange forskellige årsager, dog ses svamp i munden oftest ved brug af inhalationsmedicin med binyrebarkhormon, som oftest anvendes i forbindelse med lungesygdomme.

Denne type inhalationsmedicin øger risikoen for svamp i munden - særligt hvis man ikke husker at skylle munden med vand efter inhalation af medicinen.

Symptomerne ved svamp i munden er hvide belægninger på tungen, der eventuelt føles hævet og brændende.

Behandling af svamp i munden

Svamp i mundhulen kan behandles med mikstur eller mundhulegel. Begge typer medicin anvendes 4 gange dagligt i mindst 14 dage.

Det er vigtigt at holde medicinen i munden så længe som muligt, hvorefter medicinen synkes, da der kan sidde lidt svamp i den øverste del af spiserøret, som ikke behandles hvis medicinen spyttes ud.

Ringorm

Ringorm er ikke en orm, men en svampeinfektion på huden. Symptomerne er skallende, runde eller ringformede pletter på huden eller i håret. I centrum af pletterne ser huden hel og lægt ud.

Smitten overføres næsten altid fra dyr, og sjældent fra andre mennesker.

Behandling af ringorm

Ringorm behandles med et svampedræbende middel. Man skal huske at vaske hænder før og efter påsmøring, med mindre ringormen sidder på hånden.

Hvis man er i tvivl, om man har ringorm, eller hvis der er tale om små børn, bør man søge læge.

Svamp på huden

Svamp på huden kan vise sig ved rødme, kløe, skallende hud og eventuelt lysebrune pletter på huden. Svamp på huden kan forekomme overalt på kroppen, men typisk hvor der er varmt og fugtigt, som f.eks. under bryster, lysken, på fødder, mellem tæerne og i bleområdet hos små børn.

Behandling af svamp på huden

Svamp på huden kan behandles med creme, shampoo og/eller en opløsning, der dræber eller hæmmer svampen på huden.

Ved svamp i bleområdet hos små børn kontaktes lægen eller sundhedsplejersken, der kan fortælle, hvilken behandling barnet skal have.

Behandling med svampedræbende eller -hæmmende midler må ikke stoppes for hurtigt, da der er risiko for at svampeinfektionen kommer igen.

Husk også at vaske hænder før og efter påsmøring, med mindre svampeinfektionen er på hånden.

Hvis man har tendens til den svamp på huden, som viser sig som lysebrune eller blegrøde pletter på huden, bør man undgå fede cremer og olie på huden. Det er også en god ide at bruge en skælshampoo, forebyggende, for at holde svampen nede.

Svamp i skeden

Svamp i skeden viser sig ved kløe, rødme og hvidt tykt udflåd. Skedesvamp kan skyldes tætsiddende bukser, hyppig anvendelse af trusseindlæg, menstruation, behandling med antibiotika, diabetes og graviditet.

Forebyggelse af svamp i skeden

Tilbagevendende svamp i skeden kan skyldes tætsiddende bukser eller hyppig anvendelse af trusseindlæg, som kan medføre et fugtigt, varmt og tæt miljø. Undgå så vidt muligt stramme bukser og trusseindlæg.

Tilbagevendende svamp i skeden kan også skyldes diabetes, hvorfor uforklarlig tilbagevendende svamp i skeden altid bør undersøges nærmere.

Behandling af svamp i skeden

Svamp i skeden kan behandles med vaginalcreme, vagitorier og vaginalkapsler til at indføre i skeden samt kapsler til at sluge.

Neglesvamp

Neglesvamp opstår typisk på grund af ubehandlet fodsvamp, hvor man dermed har smittet sig selv. Det er derfor vigtigt, at få behandlet fodsvampen inden den eventuelt breder sig til neglene, da det kan være svært og dyrt at behandle.
 
Neglesvamp viser sig typisk som fortykkede og misfarvede negle med sprødt, hvidt eller gulligt materiale under neglen. Neglen kan falde af og blive deform, hvilket kan medføre smerter.

Neglesvamp kan forekomme både på hånd- og tånegle, men oftest på tånegle.

Forebyggelse af neglesvamp

Forebyggelse af neglesvamp (og fodsvamp) består af fodtøj, hvor fødderne kan ånde. Hvis man er nødt til at gå i tætte sko, er det vigtigt at fødderne indimellem får noget luft.

Det er også vigtigt at skifte strømper hver dag, måske flere gange dagligt, hvis man har fugtige og varme fødder.

Når man har været i bad, er det vigtigt at fødder og tæer er helt gennemtørre, før man tager strømper og sko på.

Strømper skal vaskes ved 60 grader, og fodtøj desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel.

Det er vigtigt, at man ikke deler sko og strømper med andre, da det nemt kan smitte fra person til person.

Behandling af neglesvamp

Neglesvamp kan behandles med svampedræbende tabletter eller neglelak.

Tabletterne skal tages dagligt gennem flere måneder (6-12 måneder for tånegle og ca. 6 måneder for fingernegle), så lægemidlet indbygges i den nydannede negl. 

Neglelakken anvendes 1-2 gange om ugen i flere måneder.

Cremer og lignende mod svamp i huden kan normalt ikke anvendes mod svamp i neglene, da lægemidlet ikke kan komme gennem selve neglen og ned til blodårerne, der ligger under neglen.