Xefo®

Firma

Takeda Pharma

Indeholder

Xefo® er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Virksomme stoffer

Lornoxicam

Anvendes

Xefo® anvendes til behandling af smerter efter operation.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Virker

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 4 timer.

Dosering

Findes som tabletter og pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en muskel eller en blodåre.

  • Tabletter
    • Voksne. Sædvanligvis 8-16 mg i døgnet fordelt på 1-3 doser. Højeste døgndosis er 16 mg.
  • Injektionsvæske
    • Voksne. Sædvanligvis 8-16 mg. (Hvis effekten er utilstrækkelig, kan der gives endnu en dosis på 8 mg). Derefter 8 mg 2-3 gange i døgnet. Døgndosis bør ikke overskride 24 mg.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Mulige bivirkninger


Almindelige (1-10%)Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Opkastning
Hovedpine, Svimmelhed
Ikke almindelige (0,1-1%)Blødning i mave-tarmkanalen
Væskeophobning i fx arme og ben
Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Depression, Søvnighed, Uro og rastløshed, Ændring i hudens følesans
Småblødninger i hud og slimhinder
Allergiske reaktioner
Synsforstyrrelser, Tinnitus

OBS

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Xefo® kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  • Xefo® kan øge virkningen af digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Xefo® må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

  • Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 8 mg lornoxicam.
  • Xefo® Rapid, tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 8 mg lornoxicam.
  • Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 8 mg lornoxicam.

Identifikation

Dispensationsform og styrkePrægKærvFarveFoto
filmovertrukne tabletter 8 mg L08 Ingen kærvHvid Billede
filmovertrukne tabletter 8 mg (Rapid)Ingen kærvHvid Billede

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
filmovertrukne tabletter (Rapid) 8 mg ( Recept ) 30 stk. (blister)116,00
filmovertrukne tabletter 8 mg ( Recept ) 100 stk. (blister)272,90
pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 8 mg ( Recept ) 1 stk.69,55
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten