Pamol® Flash

Firma

Takeda Pharma

Indeholder

Pamol® Flash er et svagt smertestillende middel.

Virksomme stoffer

Paracetamol

Anvendes

Pamol® Flash anvendes ved svage smerter. Midlet virker desuden febernedsættende.

Virker

  • Virker på ukendt måde.
  • Virkningen varer 4-6 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-4 timer. 

Dosering

Findes som dispergible tabletter og smeltetabletter.

  • Voksneog børn over 12 år. Sædvanligvis 0,5-1 g 3-4 gange i døgnet med mindst 4 timers mellemrum
  • Børn under 12 år. Sædvanligvis 50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser med mindst 6 timers mellemrum.

Bemærk:

  • Dispergible tabletter opløses i en skefuld vand umiddelbart før indtagelse.
  • Smeltetabletter skal lægges på tungen, hvor de opløses og derefter synkes med spyttet. Ved udtalt mundtørhed kan det være svært at anvende smeltetabletter.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes

  • ved meget dårligt fungerende lever
  • til børn under 2 år uden lægens anvisning.


Dispergible tabletter og smeltetabletter indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Mulige bivirkninger


Sjældne (0,01-0,1%)Allergiske reaktioner
Meget sjældne (under 0,01%)Muskelsammentrækninger i luftrørene
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Alvorlig hudreaktion
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

OBS

Ved tilsigtet eller utilsigtet indtagelse af selv en beskeden overdosis (10-15 g) kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen.

Hvis man samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.

Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Regelmæssig indtagelse af Pamol® Flash i mere end 5 dage kan øge den blodfortyndende virkning af warfarin.

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

Dispergible tabletter. 1 tablet indeholder 250 mg paracetamol.
Smeltetabletter. 1 smeltetablet (overtrukken) indeholder 500 mg paracetamol.

Identifikation

Dispensationsform og styrkePrægKærvFarveFoto
dispergible tabletter 250 mg Ingen kærvHvid Billede
smeltetabletter 500 mg Ingen kærvHvid Billede

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
dispergible tabletter 250 mg ( Håndkøb - ikke kun fra apotek - min.18 år ) 12 stk. (blister)ikke fast pris
smeltetabletter 500 mg ( Håndkøb - min. 18 år ) 12 stk. (blister)26,20
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten