Tilcitin

Firma

Parallelimport

Indeholder

Tilcitin er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Virksomme stoffer

Tenoxicam

Anvendes

Tilcitin anvendes til behandling af menstruationssmerter og smerter efter tandudtrækning.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Virker

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Den kraftigste virkning indtræder ½ - 2½ timer efter indtagelsen.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 70 timer.

Dosering

Findes som tabletter.


Gigtsygdomme

  • Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (20 mg) 1 gang i døgnet. Ved langtidsbehandling kan dosis evt. nedsættes til ½ tablet (10 mg) 1 gang i døgnet.


Menstruationssmerter

  • Voksne. 1-2 tabletter (20-40 mg) 1 gang i døgnet.


Smerter efter tandudtrækning

  • Voksne. 1-2 tabletter (20-40 mg) 1 gang i døgnet.

Graviditet

Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Mulige bivirkninger


Almindelige (1-10%)Fordøjelsesbesvær, Halsbrand, Kvalme, Mavesmerter
Hovedpine, Svimmelhed
Ikke almindelige (0,1-1%)Mavesår, Mundbetændelse
Væskeophobning i fx arme og ben
Påvirkning af nyrerne
Sjældne (0,01-0,1%)Hjertesvigt
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Synsforstyrrelser

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Tilcitin kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  • Tilcitin kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Tilcitin må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 20 mg tenoxicam.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
filmovertrukne tabletter 20 mg ( Recept ) 60 stk. (blister)336,50
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten