Aspirin®

Firma

Bayer

Indeholder

Aspirin® er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Virksomme stoffer

Acetylsalicylsyre

Anvendes

  • Aspirin® anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
  • Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Virker

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Den smertestillende virkning indtræder efter ½-1 time og varer 4-6 timer.

Dosering

Findes som tabletter.


Svage smerter

  • Voksne. Sædvanligvis 1-2 tabletter (0,5-1 g) højst 4 gange i døgnet.
  • Børn over 2 år. Sædvanligvis 50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, fordelt på 2-3 doser i højst 2 døgn.


Gigtsygdomme

  • Voksne. Sædvanligvis 4-12 tabletter (2-6 g) i døgnet, fordelt på 2-3 doser.
  • Børn. 50-100 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, fordelt på 2-3 doser.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Der er set en lille øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten.
  • Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen bl.a. øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Små mængder af Aspirin® kan gå over i modermælken. Ved anvendelse i længere tid er der risiko for bivirkninger hos barnet. Kan anvendes efter aftale med lægen.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID 
  • mavesår, frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, lever eller nyrer
  • stærkt forhøjet blodtryk.

 

Alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed (Reyes syndrom) er beskrevet i få tilfælde hos børn, der er behandlet med acetylsalicylsyre for influenza eller skoldkopper. Om acetylsalicylsyre er en medvirkende årsag hertil er endnu uafklaret.

Mulige bivirkninger


Meget almindelige (over 10%)Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød
Tendens til blødninger
Almindelige (1-10%)Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Opkastning
Muskelsammentrækninger i luftrørene
Hovedpine, Søvnløshed
Nældefeber
Ikke almindelige (0,1-1%)Svimmelhed
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Tinnitus
Sjældne (0,01-0,1%)Hul på tarmen
Astma, Hjerneblødning, Karbetændelse, Åndenød
Blodmangel
Lavt blodsukker
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Påvirkning af nyrerne
Høretab
Meget sjældne (under 0,01%)Mundbetændelse
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Småblødninger i hud og slimhinder

OBS

  • Må ikke anvendes til børn uden lægens anvisning.
  • Aspirin® skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
  • Aspirin® skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer.  

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ved samtidig behandling med midler mod gigt og smerter (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) er der øget risiko for mavesår.
  • Ved samtidig behandling med NOAK (ikke vitamin-K antagonister) er der øget blødningsrisiko.
  • Aspirin® kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler og af methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
  • Acetylsalicylsyre i smertestillende doser øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
  • Tabletbehandling med binyrebarkhormoner kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Aspirin®.

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

Tabletter.1 tablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre (ASA). 

Identifikation

Dispensationsform og styrkePrægKærvFarveFoto
tabletter 500 mg ASPIRIN 0,5 Ingen kærvHvid Billede

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
tabletter 500 mg ( Håndkøb - ikke kun fra apotek - min.18 år ) 10 stk. (blister)Udgået 07.11.2016
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten