Sygdomsleksikon

Astma og astmatisk bronkitis hos børn

Astma er en kronisk sygdom i luftvejene. Den viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.

Astmatisk bronkitis er en betegnelse for en tilstand, hvor børn i småbørnsalderen har problemer med vejrtrækningen og symptomer, som ligner astma.

I nogle tilfælde er astmatisk bronkitis forløber for astma, men i de fleste tilfælde aftager symptomerne med alderen, i takt med at børnene vokser sig større.

Hos helt små børn under fem-års alderen kan det være svært at sige, om barnet har astmatisk bronkitis eller astma.

Hyppighed

Astma

Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme hos børn. I løbet af de sidste 20 år er hyppigheden tiltaget næsten tre gange, således at ca. 5-10% af alle danske børn har astma. Hos børn er astma lidt hyppigere hos drenge end hos piger.

Astma er ofte forbundet med allergi og optræder ofte sammen med andre allergiske sygdomme som høfeber og eksem.

Astmatisk bronkitis

Astmatisk bronkitis er endnu hyppigere end astma. Mellem 20 til 40% af alle børn oplever på et eller andet tidspunkt symptomer på astmatisk bronkitis, ofte i forbindelse med en luftvejsinfektion.

Alt i alt er der hvert år næsten 10.000 hospitalsindlæggelser på grund af luftvejsproblemer hos småbørn, og tallet synes at være stigende.

Årsager til astma og astmatisk bronkitis hos børn

Både ved astma og astmatisk bronkitis har barnet pibende vejrtrækning, åndenød og hoste. Det skyldes, at luftvejene forsnævres på grund af sammentrækning af de små muskler, der omgrænser luftvejene, samt at luftvejsslimhinden hæver op. Samtidig dannes der slim, som blokerer for passagen af luft.

Da det kræver en større anstrengelse at trække luften gennem snævre luftveje, bliver barnet forpustet, og vejrtrækningen bliver pibende og hvæsende.

Årsager til astma

Astma skyldes grundlæggende, at luftvejene er overfølsomme og forsnævres som en reaktion på fx

  • infektion
  • kulde
  • tobaksrøg
  • stærke lugte
  • fysisk anstrengelse
  • stress
  • ting som barnet er overfølsom overfor (såkaldte allergener: dyrehår, pollen, svampesporer etc.)

Denne "overreaktion" er skyld i de anfald af besværet vejrtrækning og hoste, som barnet oplever

Læs mere i artiklen om astma hos voksne

Årsager til astmatisk bronkitis

Ved astmatisk bronkitis sker der også en forsnævring af luftvejene, men her spiller allergi ikke nogen sikker rolle. De vigtigste faktorer, der fører til luftvejsforsnævring er:

  • infektioner (som regel de samme virus, der er årsag til almen forkølelse)
  • irriterende stoffer, fx tobaksrøg

Man ved, at børn med astmatisk bronkitis i forvejen har luftveje, som er mere snævre end normalt. Derfor skal der ikke så meget til, før luftvejene forsnævres yderligere, fx hvis der kommer en forkølelse.

Svær overvægt hos børn øger også risikoen for astma, da brystkassen og dermed luftvejene bliver klemt af de omkringliggende fedtvæv.

De vigtigste årsager til den høje forekomst af astmatisk bronkitis i et til fire års alderen er

  • mange luftvejsinfektioner
  • at luftvejene er små
Bronkier med astma. Bronkioler og alveoler er de mindste dele af lungen. Bronkiolerne har trukket sig sammen, fordi slimhinden er hævet op ved et astmaanfald. Klik for stort billede.

Symptomer på astma og astmatisk bronkitis hos børn

De vigtigste symptomer er:

  • vedvarende hoste
  • åndenød, især når barnet skal løbe og dyrke idræt
  • pibende og hvæsende vejrtrækning

Hos mange astmabørn kan symptomerne forværres om natten eller i de tidligere morgentimer. Helt små børn kan godt kaste op efter langvarige og kraftige hosteture.

Det karakteristiske ved astma er, at sygdommens sværhedsgrad er meget varierende. I nogle perioder er mange børn symptomfrie. I andre perioder kan symptomerne være meget generende og forhindre daglige aktiviteter samt forstyrre nattesøvnen.

Astma forværres næsten altid i forbindelse med luftvejsinfektioner.

Astmatisk bronkitis er altid værst om efteråret og vinteren, som er de årstider, hvor børn opholder sig tæt på hinanden og let kan smittes med virus.

Nogle børn, som har de letteste grader af astmatisk bronkitis, har pibende vejrtrækning, men er i øvrigt ikke på nogen måde medtaget. Man kalder nogle gange disse børn for "happy wheezers" (glade pibere).

Faresignaler

Hvis den pibende vejrtrækning fortsætter, og barnet trækker vejret hurtigt og bliver udmattet, skal man søge læge.

Hvad kan man selv gøre ved astma og astmatisk bronkitis hos børn?

Der findes i dag mange effektive lægemidler til behandling af astma. Hvis der ikke er tvivl om diagnosen, er det vigtigt, at barnet får sin forebyggende medicin.

Det glæder også i de perioder, hvor der ikke er mange symptomer, og hvor man ellers vil være fristet til at holde pause med behandlingen.

Børn med astmatisk bronkitis kan i perioder, hvor de har mange lungeinfektioner, også have glæde af astmamedicin. I forbindelse med forværring af sygdommen bør man lejre barnets hoved højt, når det skal sove om natten.

Man kan i nogen grad begrænse faktorer, der fører til forværring af astma og astmatisk bronkitis:

  • Sørg for røgfrit miljø.
  • Luft godt ud, og sørg for lav fugtighed i hjemmet, specielt i soveværelset.
  • Lad være med at anskaffe pelsdyr, hvis der er allergi i familien.
  • Hvis barnet er blevet allergisk, er det klogt at afskaffe pelsdyret.
  • Begræns antallet af tøjdyr og andre støvfælder i soveværelset.
  • Undgå overvægt hos barnet.

Det er på den anden side også vigtigt, at børn med astma lever et så normalt liv som muligt og ikke bliver begrænset i fysiske aktiviteter, også selvom de kan fremkalde et astmaanfald.

Moderne astmamidler er så effektive, at sygdommen ikke skal være nogen hindring for at dyrke sport. Flere sportsfolk på højt plan har faktisk astma.

Alternativ behandling, herunder akupunktur, har en yderst begrænset effekt ved astma og kan derfor ikke anbefales.

Forløb

Astmatisk bronkitis har som regel en meget god prognose, da generne svinder, når barnet (og dets luftveje) har vokset sig større. Det vil sige, at generne som regel forsvinder ved 4-5 års alderen.

Astma har i de allerfleste tilfælde en god prognose, selvom sygdommen godt kan blive kronisk. Det vil sige, at den relativt sjældent går væk af sig selv. Hos børn ser man dog ret ofte, at astma forsvinder helt i takt med, at barnet bliver ældre.

Som regel er det børn med mild astma, der "vokser ud" af sygdommen.

Børn med astma, der har medført indlæggelser og kræver vedvarende medicinindtagelse, fortsætter for det meste med at have sygdommen i voksenalderen.

Undersøgelse for astma og astmatisk bronkitis hos børn

De karakteristiske symptomer på astma og astmatisk bronkitis er anfald af åndenød og hoste. Hos små børn kan det være svært eller helt umuligt at skelne lette tilfælde af astma fra astmatisk bronkitis.

Hvis der er vedvarende symptomer året rundt også i perioder uden luftvejsinfektioner, hvis der er allergi i familien eller barnet har astmaeksem, er astma mere sandsynlig end astmatisk bronkitis.

Lægen kan lytte på lungerne for at høre, om der er pibende vejrtrækning. Når barnet bliver lidt større (typisk 5-6 år), kan man måle lungefunktionen.

Måling af lungefunktionen

Dette gøres ved, at barnet puster kraftigt ud i et specielt apparat. Der findes større apparater  (spirometre), som kan måle hvor meget luft, der kommer ud af lungerne i løbet af det første sekund, andet sekund osv. Og der findes mindre apparater, som måler den hastighed, man puster luften ud med (peakflow).

Børn kan godt have normal lungefunktion ved astma, men nogle har en let lungefunktionsnedsættelse, som bliver mindre udtalt eller helt forsvinder efter inhalation af luftvejsudvidende astmamedicin.

Børn med astma reagerer ofte positivt på en allergitest over for inhalationsallergener (priktest eller blodprøve).

Behandling af astma og astmatisk bronkitis hos børn

Astma

Når man behandler astma, gøres det både med og uden medicin. Den ikke-medicinske behandling omfatter sund levevis, hvor man undgår røg, og de ting man er allergisk overfor.

Astmatisk bronkitis

Som regel behøver børn med astmatisk bronkitis ikke vedvarende medicinsk behandling. I sværere tilfælde kan de med fordel anvende astmamedicin i forbindelse med forværring i sygdommen.

Medicinsk behandling af astma

Nogle børn med astma har så mild en sygdom, som oven i købet optræder meget sjældent, at medicinsk behandling kun er relevant i forbindelse med forværringer.

Imidlertid har flertallet af børn med egentlig astma behov for medicin hver dag. Formålet med den medicinske behandling er at forhindre astmasymptomer i at opstå, at normalisere lungefunktionen og at sørge for, at astmaen ikke sætter fysiske begrænsninger for barnets aktiviteter.

Medicinsk behandling ved astma omfatter 2 typer medicin:

  • forebyggende medicin, som skal tages hver dag
  • behovsmedicin (også kaldet anfaldsmedicin), som virker med det samme og først og fremmest bruges ved akutte symptomer

Nogle af medikamenterne, blandt andet beta-2-agonister har både en forebyggende og akut lindrende effekt. Der findes i dag præparater til inhalation, hvor man i samme inhalator har kombineret den forebyggende og den akut lindrende virkning.

De vigtigste typer medikamenter omtales nedenfor.

Binyrebarkhormoner til inhalation er de vigtigste forebyggende medikamenter ved astma og virker både på symptomer og lungefunktion ved at normalisere funktionen af luftvejene.

Stofgruppen har hovedansvaret for den enorme forbedring i behandlingen af astma, som har fundet sted inden for de sidste årtier.

Beta-2-agonister er de vigtigste medikamenter til behandling af akutte anfald og virker ved at udvide luftvejene og herved lette vejrtrækningen. De har også en forebyggende effekt, som for nogle af stofferne holder sig i op til 12 timer.

De findes som inhalationspræparater (pulver, spray og væske til forstøver), tabletter og væske til indsprøjtning. Det er bedst at tage medicinen som inhalation, idet den på denne måde er mest effektiv og har færrest bivirkninger.

Der findes specielle inhalationsapparater (åndingsbeholdere), som selv små børn kan bruge. Virkningen sætter ind i løbet af 5 til 10 minutter, og for nogle af præparaterne varer den ved i op til 24 timer.

Leukotrien antagonister er en stofgruppe, som bruges en del hos børn. De har en forbyggende effekt og anvendes som regel som supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon.

Bruges især ved anstrengelsesudløst astma og ved astma, hvor der er allergi over for acetylsalicylsyre. Tages som tabletter én gang dagligt om aftenen.

Binyrebarkhormontabletter anvendes som korte kure over 1-2 uger ved akut opblussen i sygdommen. Man undgår vedvarende behandling på grund af bivirkninger.

Stofferne virker, ved at modvirke den hævelse af luftvejene som akut infektion medfører, og letter herved vejrtrækningen ved at åbne luftvejene. Effekten indtræder i løbet af 6 til 24 timer.

Allergivaccination foretages næsten aldrig på børn. Alt i alt må man konstatere, at medicinsk behandling af astma er meget effektiv, og de mange forskellige typer af medikamenter gør, at man hos næsten alle børn kan finde frem til en tilfredsstillende behandling.

 



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her