Sygdomsleksikon

Graviditetsbetinget sukkersyge

Baggrund

Graviditetsbetinget sukkersyge er en mild form for sukkersyge, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.

Tilstanden er forbundet med øget risiko for komplikationer i graviditeten og ved fødslen samt for det nyfødte barn og moderen på længere sigt.

Hyppighed

I Danmark findes graviditetsbetinget sukkersyge hos cirka 2-3% af alle gravide.

Årsag til graviditetsbetinget sukkersyge

I løbet af graviditeten dannes forskellige hormoner i moderkagen, som alle øger den gravides blodsukker. Den gravide skal danne mere insulin end før graviditeten for at holde blodsukkeret normalt.

Nogle gravide har vanskeligt ved at øge deres insulinproduktion tilstrækkeligt. Det er årsagen til, at de får graviditetsbetinget sukkersyge.

Symptomer på graviditetsbetinget sukkersyge

Normalt har den gravide ingen symptomer som ved almindelig diabetes (tørst, øget væskeindtagelse mm).

Faresignaler

Ved meget stort foster, sukker i urinen og øget mængde fostervand må man mistænke, at den gravide kan have graviditetsbetinget sukkersyge.

Hvad kan man selv gøre mod graviditetsbetinget sukkersyge?

Det er ikke sikkert bevist, at kostomlægning og motion hos overvægtige gravide kan forebygge graviditetsbetinget sukkersyge eller andre komplikationer.

Alligevel anbefales det den gravide med overvægt at undgå for stor vægtstigning i løbet af graviditeten. Desuden anbefales vægttab før en eventuel graviditet.

Undersøgelser for graviditetsbetinget sukkersyge

Da graviditetsbetinget sukkersyge normalt ikke kan mærkes, er det nødvendigt at undersøge (screene) gravide med øget risiko for graviditetsbetinget sukkersyge.

Det drejer sig om gravide:

  • der har sukker i urinen
  • der tidligere har haft graviditetsbetinget sukkersyge
  • der var overvægt før graviditeten (BMI over 27 kg/m2)
  • der har bedsteforældre, forældre, søskende eller børn med sukkersyge
  • der tidligere har født et stort barn ( over 4500 g)
  • der har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
  • der venter tvillinger

Gravide med sukker i urinen bør altid screenes uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal screening indenfor de sidste fire uger.

Gravide med tidligere graviditetsbetinget sukkersyge flere risikofaktorer undersøges, når de er mellem 10 og 20 uger henne. Gravide med kun én risikofaktor undersøges, når de er mellem 24 og 28 uger henne.

På dette tidspunkt screenes også gravide, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var normal.

Screeningen foregår normalt ved en såkaldt glukosebelastning. Den gravide møder fastende og indtager en drik med 75 gram glukose (sukkerstof). Efter to timer tages en blodprøve med måling af blodsukkerværdien. Den gravide skal forholde sig i ro i de to timer. Hvis blodsukkerværdien er 9,0 mmol/l eller højere, har den gravide graviditetsbetinget sukkersyge.

Forløb

Kvinder, der har haft graviditetsbetinget sukkersyge, har en betydelig forøget risiko for at få egentlig sukkersyge (oftest type 2 diabetes) senere i livet.

Efter fødslen anbefales derfor en sund livsstil og regelmæssig kontrol for sukkersyge. De fleste fødeafdelinger tilbyder en kontrol to måneder efter fødslen, og ellers bør kvinden undersøges hos egen læge cirka hvert andet år.

I efterfølgende graviditeter er der stor risiko for, at der igen opstår graviditetsbetinget sukkersyge. Den gravide bør derfor screenes tidligt i graviditeten.

Barnet får ikke sukkersyge umiddelbart efter fødslen, men nogle undersøgelser tyder på, at børnene i teenageårene kan udvikle overvægt og en mild form for sukkersyge.

Behandling af graviditetsbetinget sukkersyge

Når der påvist graviditetsbetinget sukkersyge, indkaldes den gravide til en samtale med en diabetessygeplejerske og en diætist. Der gives information om sygdommen, og den gravide instrueres i at måle sit eget blodsukker.

Diætisten spørger til den gravides kostvaner og vejleder om nødvendige ændringer i kosten.

Kostomlægning er den vigtigste del af behandlingen. Overvægtige med graviditetsbetinget sukkersyge anbefales en mere moderat vægtstigning (6-9 kg) under graviditet end normalvægtige. 

Der anbefales regelmæssig motion gerne i form af daglige gåture på mindst en halv time.

Hos 15-20% af gravide med graviditetsbetinget sukkersyge er kost og motion ikke tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et passende niveau. I disse tilfælde er det nødvendigt at supplere med insulinbehandling en eller flere gange dagligt frem til fødslen.

Graviditetsbetinget sukkersyge kræver øget kontrol i graviditeten, da der som nævnt er risiko for komplikationer som for eksempel svangerskabsforgiftning. Den gravide følges af en fødselslæge og eventuelt en medicinsk specialist med 1-3 ugers interval samt af jordemoderen. Der foretages regelmæssig ultralydsscanning for at vurdere fosterets tilvækst.

I de fleste tilfælde vælger man at igangsætte fødslen omkring fødselsterminen. Tidligere igangsættelse kan komme på tale ved komplikationer, eller hvis barnet er meget stort.

Efter fødslen bør kvinden måle sit blodsukker i et par dage. Som oftest vil det være muligt at ophøre med insulin og diæt efter fødslen.

Barnet bør få målt sit blodsukker, når det er to timer gammelt og eventuelt senere. Hvis barnets blodsukker er lavt gives ekstra mad. I sjældne tilfælde må barnet indlægges på en neonatalafdeling.

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her