Sygdomsleksikon

Hovedpine

Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine, og for langt de fleste mennesker er der tale om enkelte, forbigående episoder af hovedpine.

Episoderne opstår, når arbejdet tårner sig op, når man har fået for lidt søvn, drukket for meget vin aftenen før eller simpelthen har glemt at spise eller at drikke væske.

HovedpineHovedpine kan være en sygdom i sig selv, kaldet en primær hovedpine som migræne eller spændingshovedpine, eller den kan være et symptom på anden sygdom eller tilstand, kaldet en sekundær hovedpine.

Langt de fleste tilfælde af hovedpine skyldes de såkaldte primære hovedpineformer som migræne og spændingshovedpine.

I det følgende vil spændingshovedpinen, også kaldet almindelig hovedpine blive omtalt.

Hyppighed

3/4 af befolkningen har oplevet spændingshovedpine, mens cirka 1/3 af befolkningen har spændingshovedpine flere gange per måned, og 1/10 har det ugentligt.

Når man har anfald af hovedpine mindre end halvdelen af dagene per måned, kaldes spændingshovedpinen episodisk.

Når man har hovedpine mere end halvdelen af dagene per måned, kaldes spændingshovedpinen kronisk. 3 % har kronisk spændingshovedpine.

Det betyder, at ca. 160.000 danskere formodes at lide af kronisk spændingshovedpine, hvor man har ondt i hovedet, fra man står op om morgenen, til man går i seng om aftenen, og hvor smerterne stort set ikke påvirkes af dagligdagens gøremål.

Årsager til hovedpine

Den episodiske spændingshovedpine kan provokeres af:

  • fysisk og emotionel stress
  • dårlig arbejdsstilling fx langvarigt stillesiddende kontorarbejde 
  • dårlig nattesøvn
  • muskelspændinger i nakke/skulder og tyggemuskulaturen.

Den kroniske hovedpine er kun meget sjældent fremkaldt af stressfaktorer men skyldes formentlig en fejlkodning i smertesystemet, der fører til en overfølsomhed i hjernens smerteopfattelse.

Den præcise årsag til smerterne kendes endnu ikke men skyldes formentlig en kombination af arv og miljø.

Symptomer på hovedpine

Smerten ved spændingshovedpine er ofte

  • let til moderat i styrke
  • oftest i begge sider af hovedet
  • pressende eller trykkende
  • forværres ikke ved fysisk aktivitet.

Det føles som om, der er et stramt bånd omkring hovedet, og at det strammes til i løbet af dagen.

Under hovedpineanfaldet er man ikke syg og utilpas som ved et migræneanfald. Der er ikke kvalme eller opkastninger, ligesom lys og lyd sjældent generer.

De fleste personer, der lider af denne type hovedpine, passer deres daglige arbejde og andre gøremål på vanlig vis, men energien og livskvaliteten er påvirket af de konstante smerter.

Faresignaler

Hovedpinen er kun meget sjældent et tegn på en alvorlig sygdom.

Men optræder der tiltagende usædvanlig hovedpine og/eller andre symptomer som feber, lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser sammen med hovedpinen, bør der søges læge.

Hvad kan man selv gøre ved hovedpine?

Man kender kun nogle af de provokerende faktorer, der kan sætte hovedpinen i gang. Det kan skyldes en eller flere af følgende faktorer, som derfor bør undgås:

  • stress
  • vedvarende muskelspændinger
  • dårlige, og ensidige arbejdsstillinger 
  • mangel på søvn eller dårlig søvn
  • uregelmæssig levevis
  • stort forbrug af smertestillende piller

Ligesom ved migræne er det svært at sammenligne de provokerende faktorer, idet dét, der fremkalder spændingshovedpine hos den ene person, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Hos mange kendes slet ingen provokerende faktorer.

Ved mere end 3 måneders forbrug af almindelig smertestillende håndkøbsmedicin kan der udvikles medicinoverforbrugshovedpine, som er meget vigtig at være opmærksom på.

Medicinoverforbrugshovedpine kan forekomme ved forbrug af f.eks. Aspirin, Panodil og Ipren mere end 14 dage per måned eller f.eks. Treo mere end 9 dage per måned.

Selv hvis man tager smertestillende mod smerter andre steder i kroppen, kan man udvikle medicinoverforbrugshovedpine, hvis man i forvejen har spændingshovedpine eller migræne.

Undersøgelse for hovedpine

Diagnosen fastsættes først og fremmest ved et grundigt interview og en lægeundersøgelse, hvor man overvejer eventuelle andre årsager til hovedpinen og spørger til, om der optræder andre typer hovedpine.

Den samme person kan godt have flere forskellige typer hovedpine på forskellige tidspunkter.

Da de forskellige typer hovedpine kræver forskellig behandling, er en præcis diagnose en absolut forudsætning for korrekt information og behandling.

Før en lægeundersøgelse kan det være en god idé at udfylde en hovedpinedagbog, som kan findes på hjemmesiden www.dhos.dk.

Forløb

De fleste personer med spændingshovedpine starter med enkelte anfald i ungdomsårene, og for de fleste aftager denne med stigende alder.

For enkelte personer, især genetisk disponerede personer, kan hovedpinehyppigheden tiltage gradvist over 10-15 år. På et tidspunkt kan hovedpinen gå over i kronisk fase hos nogle, formentligt, og optræder herefter dagligt.

I denne kroniske fase er tilstanden ofte svær at behandle, da de almindelige hovedpinepiller sjældent har effekt længere.

Da man ikke kender årsagen til sygdommen, er behandlingsmulighederne derfor endnu meget begrænsede, og mange mennesker lider af denne type hovedpine i årevis.

Hyppig migræne og spændingshovedpine, dårlig nattesøvn og stort forbrug af smertestillende piller øger risikoen for kronisk hovedpine.

Behandling af hovedpine

Behandlingen består først og fremmest i et dagligt øvelsesprogram for skuldre og nakke, i afspænding af kroppen, samt analyse og eventuel ændring af uhensigtsmæssig levevis.

Hos nogle personer hjælper det godt med øget fysisk aktivitet og motion, mens andre har brug for hvile og afspænding, især hvis nattesøvnen er påvirket af bekymringer og lignende.

Fysioterapi anvendes meget til behandling af muskelinfiltrationer i nakke og skuldre, og der er ofte en positiv effekt, så længe behandlingen står på. Men generne vender ofte tilbage, hvis ikke levevis og aktivitetsniveau ændres.

Akupunktur er undersøgt som behandlingsform mod spændingshovedpine i mange studier, men med meget varierende resultater, hvorfor det ikke med sikkerhed kan anbefales ved spændingshovedpine.

Medicinsk behandling

Ved den episodiske form for spændingshovedpine virker almindelige smertestillende tabletter som regel ganske godt, og generelt kan følgende behandling anbefales:

mens blandingspræparater (f.eks. Treo) og kodein bør undgås for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.

Mange personer med kronisk spændingshovedpine lader ofte helt være med at tage smertestillende piller, da de ikke hjælper længere.

En medicinsk forebyggende behandling kunne måske være gavnlig hos disse, men det skal først sikres, at der ikke er et overforbrug af smertestillende piller, som er med til at vedligeholde hovedpinen.

Amitriptylin er det bedst dokumenterede forebyggende middel. Selvom det er et ældre medikament til behandling af depression virker det også, brugt forebyggende i lave doser, mod smertetilstande og kronisk spændingshovedpine. Det hjælper også indirekte på at bedre nattesøvnen.

Depressionsmidlerne mirtazapin og venlafaxin har også dokumenteret effekt ud fra få videnskabelige studier ved spændingshovedpine. Alle disse lægemidler er receptpligtige.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her