Sygdomsleksikon

Hudafskrabninger

Hudafskrabninger den mest almindelige sårtype, som vi har. Selvom hudafskrabningerne er fredelige, medfører de en del smerter, da hudens nerver bliver påvirket.

Hyppighed

Hyppigheden kendes ikke, men de fleste har haft hudafskrabninger - ofte flere gange. Som regel får man hudafskrabninger hvert år.

Årsager til hudafskrabninger

For at forstå hudafskrabningerne må vi kigge nærmere på hudens opbygning. Navnet hudafskrabning fortæller, at huden skrabes af.

Huden består af 3 lag. Overhud, læderhud og underhud. De 3 lag har forskellig tykkelse:

Her ser man hudens tre lag. Klik for stort billede.
  • Overhud er fra få mm til knapt en cm på de tykkeste steder
  • Læderhuden måler ligeledes fra få mm til 15 mm på ryggen
  • Underhuden, der hovedsageligt udgøres af et fedtlag, kan variere fra få mm (på øjenlåg) til flere cm fx på hofterne. Underhuden er også afhængigt af køn. Kvinderne har det tykkeste fedtlag, som styres af det kvindelige kønshormon, der regulerer fordelingen af hudens fedt. Her er der navnlig tale om underhuden på hofter, baller og forsiden af maven.

I dagligdagen involverer hudafskrabningerne kun de øverste 2 lag: overhud og læderhud. Hvis underhuden (fedtlaget) er inddraget, kaldes det for et almindeligt sår.

Overhuden

Overhuden er hudens øverste lag. Yderst ligger hornlaget, der er det lag, vi kigger på, når vi betragter huden. Horn er et proteinstofkompleks, der er kendetegnet ved at være slidstærkt, smidigt og uigennemtrængeligt for mange stoffer. Dets slidstyrke gør, at vi fx kan gå på fodsålerne, hvor hornlaget er tykkest, uden at vi slider det hele af, inden den nye horn dannes. Under hornlaget findes et tyndt cellelag. Det er de celler, der danner hornet.

Overhuden er kendetegnet ved ikke at indeholde nerver og blodkar. Det vil sige, at man kan skære og stikke i overhuden, uden at det fremkalder smerte eller blødning. En afskrabning, der kun involverer overhuden, er harmløs, smertefri og kræver ingen forholdsregler. Som regel opdager man det ikke.

Læderhuden

I læderhuden findes meget af det proteinstof, der hedder kollagen samt et andet proteinstof, der hedder elastin.

  • Kollagen er stærkt og gør huden sej
  • Elastinet ("elastik") giver huden sin elasticitet

Her findes der blodkar. Mængden af blodkar i huden er forholdsvis stor (i forhold til behovet). Huden bruger blodkarrene til at regulere temperaturen med. Den rigelige blodforsyning betyder, at hudafskrabninger, der involverer læderhuden, kan bløde pænt - specielt i ansigtet, hvor der er rigtig mange blodkar.

I læderhuden findes hudens nerver i rigt mål.

Symptomer og forløb for hudafskrabninger

En hudafskrabning giver i den akutte fase smerter, som er skarpe og brændende, men der er også dunkende smerter. Nogle steder er smerterne mere udtalte end andre. Afhængig af sårets dybde vil det bløde. Hvis afskrabningen er i ansigtet, kan det endda bløde meget.

Efter nogle minutter vil blødningen almindeligvis ophøre. Smerterne aftager, og de vil blive mere dunkende. Det næste døgn dannes en skorpe. Såret vil sive med klar væske (vævsvæske), der er proteinholdig. Desuden indeholder væsken hvide blodlegemer, der er ankommet til pladsen for at rydde op.

Efter det første døgn er der ingen smerter, når det afskrabede område holdes i ro. Men ved bevægelse af huden i sårets område fremkaldes der smerter. Bevægelsen hæmmes de første gange, pga. de stramninger, der er dannet. Det er dog vigtigt, at man sørger for at bruge området med de bevægelser, som man plejer.

Lades skorpen i fred (!), vil huden vokse ind fra siderne samt fra de hudøer, der er tilbage i området. Såret heler for de flestes vedkommende i løbet af 14 dage, men længere tid kan godt ses. Efterhånden, som der dannes frisk hud under skorpen, falder den af. Det bedste ville være at lade skorpen i fred, imens såret heler op. Det forkorter sårhelingstiden. Hvis man kradser skorpen af, går såret op, og sårhelingen må begynde forfra. Det stimulerer arvævsdannelsen og kan betyde øget arvæv, med betydning for udseendet.

Faresignaler

Det er sjældent nødvendigt at kontakte egen læge ved hudafskrabning, men er der tegn på infektion (rødme, varme, dunken og tiltagende smerter), dækker din stivkrampevaccination ikke eller er der fremmedlegemer (sten, grus) du ikke kan fjerne bør du kontakte egen læge.

Behandling af hudafskrabninger

Vask med vand og sæbe

De fleste hudafskrabninger kan behandles i hjemmet. En hudafskrabning kræver vask med lunken vand. Hvis du bruger sæbe, lad sæben være uparfumeret - evt. medicinsk sæbe, brun sæbe og helst sæbespåner, men almindelig håndsæbe kan sagtens benyttes. Brug en vaskeklud, det kan med fordel være en engangsklud. Vask såret, til det er helt rent. Det tager typisk 5 minutter. Har du brugt sæbe husk at skylle af med almindelig postevand. Sæbe kan skade såret og forsinke sårhelingen, derfor må der ikke efterlades sæberester i såret.

Bemærk at såret svier, når det bliver vasket. Det er ikke sæbens skyld, men er fordi, at vandet og den opløste sæbe har en anden saltkoncentration end såret. En 0.9% saltvandopløsning vil fjerne de sviende smerter. De sviende smerter er dog ikke større, end at de fleste kan holde det ud.

Fjern fremmedlegemer

Det er vigtigt at alle fremmedlegemer fjernes. De mest udtalte hudafskrabninger ses hos dem, der falder fx af en motorcykel i fart. Hudafskrabningen inddrager et større område, hvor små asfaltpartikler ses i såret. Dette kaldes en asfalttatovering. Her er det ligeledes vigtigt at fjerne alle partikler. Nogle gange er det bedst, at det gøres på skadestuen, da det kan være en fordel, at området er lokalbedøvet.

Den nemmeste måde at fjerne partiklerne på er med sæbe og vand samt en neglebørste! Hvis ikke partiklerne fjernes, kan de blive starten til en infektion. Efter sårvask skal såret behandles åbent, det vil sige, at det ikke er nødvendigt med forbinding. Det eneste argument for forbinding er, at afskrabningen sidder på et sted, hvor der normalt er berøring af tøj, og at man derfor gerne vil skåne tøjet mod sårsekretet. Nogle forbindinger vil sidde fast i såret, og kan være smertefuld at fjerne. Brug en forbinding, der ikke hænger fast ved sårskift, og læg den på såret.

Vaccination og observation

Det er vigtigt, at man sikre sig, at ens stivkrampevaccination stadig virker.

De følgende dage skal man være opmærksom på, om der går betændelse i såret. Det viser sig ved:

  • Tiltagende smerter
  • Dunken, rødme og nogen hævelse
  • Lymfeknuderne i området kan ses hævede og ømme
  • Den såkaldte "blodforgiftning" kan ses, hvilket er en rød stribe fra såret mod de nærmeste lymfeknuder
  • Hos nogen opstår der feber

Ved tegn på infektion bør egen læge opsøges.

Hvad kan man selv gøre ved hudafskrabninger?

Rens såret

Ud over at rense såret, som ovenfor beskrevet, skal man blot holde såret rent, mens det heler.

Let rødme i omkredsen af såret er en naturlig reaktion på, at såret er ved at hele op.

Undgå at klø

De fleste vil også mærke en ulidelig kløe i området. Det får mange til at kradse i såret, hvor man dermed risikerer at ødelægge skorpen. Man skal altså prøve at lade være med at klø i såret. Ved tegn på betændelse skal man søge egen læge.

Vask mere - hvis det væsker

De første par dage er det normalt at såret væsker. Så længe det væsker, vil det være en fordel at vaske såret (lunken vand) 2 gange dagligt á 10 minutter. Sæt eventuelt æggeuret. Dette er for at forebygge infektion. Tør derefter såret med et rent håndklæde. Når såret er tørt, behøver man ikke anden rengøring end almindelig vask.

Kontakte egen læge

Det er sjældent nødvendigt at kontakte egen læge ved hudafskrabning, men er der tegn på infektion, dækker din stivkrampevaccination ikke eller er der fremmedlegemer (sten, grus) du ikke kan fjerne bør du kontakte egen læge.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her