Sygdomsleksikon

Husstøvmideallergi

Husstøvmider er i Danmark den vigtigste årsag til allergi indendørs. I den voksne befolkning har 14 % allergi-antistoffer rettet mod miderne.

Antistofferne giver allergisymptomer eller en øget risiko for at få allergiproblemer senere.

Hyppighed

I de senere år er der kommet flere mider i vores hjem og samtidigt flere mideallergikere. Nu kan man i over halvdelen af danske boliger finde så mange mider, at de giver symptomer, hvis man har mideallergi.

Årsager til husstøvmideallergi

Husstøvmider er cirka 1/3 mm lange og kan ikke ses med det blotte øje. De lever af skæl og hår fra dyr og mennesker. Det er de døde mider og deres afføring, der giver allergi.

Luftfugtigheden afgør, om miderne kan leve i boligen eller ej. Hvis man i vintermånederne kan holde fugtigheden under 45 %, vil der kun være få eller ingen mider, selv om der resten af året er langt højere fugtighed.

I vores sengemiljø har miderne ideelle forhold med både fugt, temperatur og føde. Koncentrationen er særlig høj i:

  • Madrasser
  • Topmadrasser
  • Rullemadrasser
  • Dyner
  • Puder
  • Gamle polstrede møbler
  • Gulvtæpper

Miderne dør ved:

  • Dybfrysning (-18 °C i 3 døgn)
  • Opvarmning (55 °C i 30 min, fx i tørretumbler)
  • Kemisk rensning

Symptomer på husstøvmideallergi

Husstøvmideallergi viser sig som:

  • Astma
  • Allergisk snue

Ofte vil man have begge symptomer. Den allergiske snue ligner høfeber med stoppet og løbende næse, specielt om morgenen. Der er også kløe i næsen og nyseture.

Øjne, som klør og løber i vand, ses hyppigere ved allergi over for pollen eller dyr.

Typisk får man symptomer, når man ryster dyner eller støvsuger, for så hvirvles midernes allergener op i luften.

Ved svær allergi kommer symptomerne efter kort tid, når man lægger sig i en seng med mange mider. Man kan også vågne med astma senere på natten eller være helt stoppet i næsen om morgenen.

Hvis man både har astmaeksem (såkaldt atopisk eksem) og allergi for husstøvmider, kan eksemet blive værre, hvis man har mange mideallergener i sin seng.

Hvad kan man selv gøre mod husstøvmideallergi?

Mider i boligen skyldes ikke dårlig rengøring, og man kan ikke fjerne miderne blot ved rengøring. Er der mider, må luftfugtigheden sættes ned.

En person tilfører luften i boligen 2-5 liter vand pr. døgn. Fugten stammer dels fra sved og udåndingsluft, dels fra madlavning, badning, rengøring, potteplanter og tøjvask. Ved mideproblemer skal disse fugtkilder begrænses.

Den uundgåelige vanddamp må fjernes ved en bedre udluftning, specielt i køkken, bad og soverum.

Er der fejl ved boligen, så vand trænger ind gennem utætte tage eller vinduer, kældermure eller fundamenter, bør disse fejl rettes.

Enkle råd, der giver mindre fugt i boligen:

  • Luft ud flere gange dagligt
  • Hold døren lukket ved badning - og tør op og luft ud efter badet
  • Læg låg på gryderne ved madlavning - og benyt emhætte eller åbn vinduet, når du er færdig
  • Tør ikke tøj i beboelsesrum - og benyt kun tørretumbler, hvis den har aftræk til det fri (eller er en kondenstumbler)

Fugten i sengemiljøet kan nedsættes ved at lufte sengetøjet efter brug. Døren til soverummet holdes åben.

Fugt i madrassen skal også kunne slippe væk fra madrassens underside. Derfor bør madrassen ikke ligge på gulvet, på en plade eller i en kasseseng.

Mider i sengetøj, dyner, puder og rullemadras dræbes ved 55 ºC, og allergenerne fjernes ved vask.

Madrasser og gulvtæpper er sværere at rengøre. Selv med en meget effektiv støvsuger er det kun muligt at fjerne en mindre del af allergenerne.

Det kan være nødvendigt at fjerne hele gulvtæppet, mens madrassen må udskiftes eller indpakkes i et betræk, der ikke lader mider eller allergener passere. Et godt betræk koster næsten det samme som en madras.

Hvis det trods disse tiltag ikke lykkes at nedsætte mængden af mideallergen passende, kan bygningsændringer som installering af friskluftsventiler eller ventilationsanlæg komme på tale.

Små børns senge og vugger kan indeholde mange mider. Man bør derfor ikke overtage børnedyner, puder eller madrasser, uden at de er passende rengjort.

Man kan begrænse midevækst og mængden af allergener ved at:

  • Benytte seng på ben uden tæt bund under madras
  • Lufte sengetøj og madras efter brug
  • Vaske dyne, pude, rullemadras og sengelinned ved mindst 55 ºC
  • Vaske dyner og puder ca. 2 gange om året
  • Benytte rullemadras og vaske denne 6 gange om året
  • Skifte sengetøj mindst hver anden uge
  • Støvsuge madras, når sengetøjet skiftes
  • Lufte ud, når der støvsuges

Undersøgelse for husstøvmideallergi

Hvis man har astma eller helårssnue bør man tale med sin læge. Ofte vil der være behov for en eller flere undersøgelser for allergi måske hos en specialist.

Der kan blive tale om blodprøver, prikprøver på huden eller målinger af lungernes funktion (pusteprøver).

Det er ikke muligt at se på madrasser eller gulvtæpper, om de indeholder så mange mider eller så meget allergen, at de skal udskiftes. Hvis man samler støv op med sin støvsuger, kan man få det undersøgt for mideallergen eller mider på et laboratorium.

På nogle hospitalsambulatorier vil dette indgå som en del af undersøgelsesprogrammet. Man kan også selv bestille og bekoste undersøgelserne hos private udbydere.

Forløb

Der er flest levende husstøvmider om efteråret, så allergikere kan have det værst på den tid af året. Men da også døde mider giver problemer, er der sjældent stor forskel på årstiderne.

Ved mideallergi kan man have symptomer, der kommer pludseligt, som et anfald, og som forsvinder igen, når man ikke længere er i kontakt med allergenerne.

Hos mange er der samtidigt symptomer, som kommer langsommere, men som til gengæld kan holde sig i dagevis.

Det kan være snuen, den tilstoppede næse og astmasymptomerne, der varer hele dagen, selvom man kun er i kontakt med miderne om natten.

Behandling af husstøvmideallergi

Hvis det ikke er muligt at undgå mideallergenerne, eller hvis symptomerne er blevet kroniske, kan medicinsk behandling være nødvendig. Enten hele året eller i visse perioder.

Den allergiske snue behandles som høfeber med forskellige former for antihistamin og binyrebarkhormon.

Den medicinske behandling af den allergiske astma svarer til behandling af anden astma.

Allergivaccination (hyposensibilisering) kan bedre symptomerne ved husstøvmideallergi. Ved behandlingen gives indsprøjtninger med stigende mængder mideallergen en gang om ugen gennem nogle måneder.

Kroppen "vænner" sig på den måde til allergenerne. Derefter overgår man gradvist til behandling hver 6.-8. uge. Der behandles i 3 - 5 år. På den måde holder virkningen i en længere årrække, muligvis resten af livet.

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her