Sygdomsleksikon

Modermærkekræft (Malignt melanom)

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, opstår i hudens pigmentceller. Disse pigmentceller findes i hudens øverste lag. De indeholder melanin, som giver huden dens farve. Et modermærke består af en samling af pigmentceller. Hvis nogle af disse pigmentceller begynder at vokse ukontrolleret, opstår modermærkekræft.

Modermærkekræft. Klik for stort billede.Melanomer forekommer hyppigst hos voksne, men kan i sjældne tilfælde ses hos børn og unge. Modermærkekræft er mere ondartet end de andre former for hudkræft og spreder sig hurtigere til andre dele af kroppen gennem lymfesystemet eller gennem blodbanen.

Hyppighed

Modermærkekræft er den 6. hyppigste kræftform hos mænd og den 5. hyppigste kræftform hos kvinder. I 2013 blev der konstateret ca. 2.000 nye tilfælde af modermærkekræft. Omkring 275 mennesker dør hvert år af sygdommen. Antallet af tilfælde med modermærkekræft er steget betydeligt over de sidste årtier og fortsætter med at stige.

Risikofaktorer

Baggrunden for udvikling af modermærkekræft er ukendt. Væsentlige risikofaktorer er:

  • Personer med lys hud har større risiko for at få modermærkekræft end mennesker med mørk hud, hvor denne sygdom sjældent ses
  • Personer, der let bliver solskoldede
  • Personer med et øget antal modermærker
  • Øget ultraviolet bestråling
  • Længde af tid i sollys og intensiteten af udsættelse for sollys
  • Arvelig tilbøjelighed. 8 til 12 % af tilfælde med modermærkekræft ses hos personer, der er familiært disponerede for udvikling af denne sygdom

Symptomer på modermærkekræft

Gennemsnitligt har et voksent menneske mellem 20 og 30 modermærker. Følgende symptomer kan være tegn på modermærkekræft:

  • hvis et modermærke forandrer sig i størrelse, form eller farve
  • hvis modermærket begynder at klø, bliver tiltagende hårdt eller giver ubehag ved berøring
  • sårdannelse i et modermærke

Mænd udvikler hyppigst modermærkekræft på kroppen eller i hoved-hals området, mens kvinder oftest udvikler modermærkekræft på arme eller ben.

Faresignaler

Opdager man et modermærke, som ser mistænkelig ud (læs under symptomer), bør man søge læge.

Hvad kan man selv gøre ved modermærkekræft?

Undgå overdreven udsættelse for sollys, specielt hos personer med lys hudfarve.

Undersøgelse for modermærkekræft

Det er vigtigt at fortælle lægen om de ændringer af modermærket, man har observeret. Det mistænkte område vil blive undersøgt grundigt, fx med en lup under stærkt lys. Hvis man ved en sådan undersøgelse ikke kan udelukke, at det kan dreje sig om modermærkekræft, er behandlingen fjernelse af hudområdet.

Forløb

Flere faktorer har betydning for forløbet af modermærkekræft. Det gælder personens:

  • alder
  • køn (det går kvinder bedre end mænd)
  • lokalisation (behandlingsresultater er bedre for modermærkekræft på arme og ben end på kroppen)
  • størrelse
  • involvering af omgivne lymfeknuder

Modermærkekræft kan lige som mange andre kræftformer inddeles i stadier. En af de vigtigste ting for stadiet er tykkelsen af modermærkekræften. Jo tykkere modermærkekræften er, jo større risiko er der for, at den kan have spredt sig.

Behandling af modermærkekræft

Modermærkekræft behandles altid kirurgisk. Det fjernede hudområde undersøges i et mikroskop, og hvis man der kan bekræfte, at det drejer sig om modermærkekræft, vil den videre behandling være afhængig af tykkelsen af kræftsvulsten. Jo tykkere kræftsvulsten er, jo mere af den omkringliggende normale hud bør fjernes. Grunden til dette er, at der i det omgivende hudvæv kan sidde små satellitter af kræftsvulsten. Der kan derfor blive fjernet fra 0,5 til 1-2 cm af den omgivende normale hud for at sikre sig, at disse satellitter også bliver fjernet.

I nogle tilfælde vil det være muligt umiddelbart efter at sy huden sammen igen. Andre gange vil det være nødvendigt at dække det hul, der opstår, når huden fjernes, med et stykke hud taget fra et andet sted på kroppen.

Hvis der konstateres forstørrede lymfeknuder i det område, hvor modermærkekræften sidder, vil disse blive undersøgt, med henblik på om kræften skulle have spredt sig, og i så fald vil lymfeknuderne blive fjernet.

Strålebehandling

I tilfælde, hvor modermærkekræften har spredt sig til områder, som ikke kan fjernes med operation, kan der anvendes lokal strålebehandling med henblik på at lindre smerter eller andre symptomer fra dattersvulsten.

Medicinsk behandling

Modermærkekræft er ikke særlig følsom for konventionel kemoterapi. Større interesse har samlet sig om behandlinger, der påvirker immunforsvaret. Her er behandlingsresultaterne betydelig mere opmuntrende. Nogen af de nyere mere målrettede behandlinger har ligeledes givet lovende resultater.

Hyperterm perfusionsbehandling

I de tilfælde hvor modermærkekræften er lokaliseret til en arm eller et ben, kan der i nogle tilfælde gives lokal kemoterapi. Det foregår ved, at blodcirkulationen i den pågældende arm eller ben kortvarigt isoleres fra resten af kroppen. Blodet bliver så tilført medicin og opvarmes samtidig til 40-42oC, og man mener på denne måde at kunne forstærke medicinens virkning på kræftcellerne. Effekten af denne metode diskuteres dog stadig.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her