Sygdomsleksikon

Spontan abort

Spontan abort er når graviditeten går til grunde inden udgangen af 22. graviditetsuge, uden indgriben udefra (i modsætning til provokeret abort). Den nøjagtige hyppighed af spontan abort kendes ikke.

Fra Sundhedsstyrelsens opgørelser ved vi, at godt 10.000 kvinder blev behandlet på sygehus for spontan abort i 2009. Det svarer til ca. 11 % af alle graviditeter. Det drejer sig nok om endnu flere, da de helt tidlige spontane aborter ikke bliver registreret.

Undersøgelser har vist, at op til 30-40 % af kvinder med en positiv graviditetsprøve vil opleve, at graviditeten går til grunde. Der er således mange kvinder, som kommer til at opleve en spontan abort.

Årsager til spontan abort

I de fleste tilfælde (40-60 %) skyldes aborten medfødte tilfældige ændringer i arvemassen (kromosomforandringer) hos fostret. Ændringer, der ikke kan forenes med en fortsat graviditet. Det er således naturens måde at sikre, at det nyfødte barn er levedygtigt.

Der findes en lang række faktorer, som menes at kunne spille en rolle i forbindelse med spontan abort.

Mulige årsager til abort:

  • Medfødte forandringer i arvemassen
  • Hormonelle forandringer
  • Misdannelser af livmoderen
  • Svaghed i livmoderhalsens lukkefunktion
  • Betændelse
  • Alkohol eller stofmisbrug
  • Kroniske medicinske sygdomme
  • Ulykker
  • Rygning
  • Giftstoffer og kemikalier

Symptomer på spontan abort

Blødning og smerter tidligt i graviditeten er de typiske symptomer på en truende spontan abort. Kvinden har ofte fået konstateret graviditeten ved en graviditetsprøve, eller oplevet symptomer på graviditet i form af brystspænding, kvalme samt udebleven menstruation. Blødningen kan have karakter af pletblødning, eller være kraftig med afgang af blod- og vævsklumper.

Aborter senere i graviditeten kan give samme symptomer, men kan også begynde med vandafgang.

Faresignaler ved spontan abort

Oplever man blødning og/eller smerter i forbindelse med den tidlige graviditet, så skal man henvende sig til sin læge, med henblik på videre undersøgelse.

Hvad kan man selv gøre ved spontan abort?

Kvinder, der oplever en abort, vil ofte efterlyse en årsag til aborten. Har man taget for hårdt fat? Var det forårsaget af samleje? Var det fordi, at jeg drak for meget til festen forleden aften? Har jeg arbejdet for hårdt inden for de seneste par dage? osv.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at den hyppigste årsag til spontan abort er tilfældige forandringer i fosteranlægget, som gør, at graviditeten ikke er levedygtig. Der er derfor ingen grund til selvbebrejdelser.

Undersøgelse for spontan abort

En graviditetsprøve, gynækologisk undersøgelse og ultralydsundersøgelse vil ofte være i stand til at afklare, om det drejer sig om harmløse symptomer i forbindelse med en helt normal graviditet eller om det drejer sig om en abort.

En graviditet kan i dag bekræftes ved hjælp af følsomme målinger af graviditetshormonet hCG (humant chorion gonadotropin), enten i en urin- eller blodprøve. En uringraviditetsprøve kan allerede være positiv på det tidspunkt, hvor den første menstruation udebliver. Graviditeten kan konstateres nogle dage tidligere i en blodprøve.

Ved den gynækologiske undersøgelse vurderer lægen, hvor meget det bløder, og om kvinden er lige ved at abortere. Livmoderens størrelse vurderes og sammenholdes med graviditetens længde for at afgøre, om graviditeten udvikler sig normalt.

Yderligere information kan man opnå ved en ultralydsscanning, der foregår gennem skeden. Typisk vil man 4-5 uger inde i graviditeten kunne påvise det første anlæg til en graviditet inde i livmoderhulheden. I uge 5 vil man kunne identificere en blommesæk, og i graviditetens 6. uge vil man kunne se fostrets hjerte slå .

Behandling i forhold til spontan abort

Konstaterer man ved ultralydsundersøgelsen, at der er en levende graviditet i livmoderhulheden anbefaler man kvinden at tage den med ro hjemme, så længe der er frisk blødning.

Har kvinden aborteret fuldstændigt, og der ikke er restvæv tilbage i livmoderen, er der ingen grund til behandling. Man kan sikre sig, at alt graviditetsvæv er afstødt ved at kontrollere koncentrationen af graviditetshormon i blodet.

I de tilfælde, hvor man konstaterer, at graviditeten er gået til grunde, men der fortsat er væv tilbage i livmoderen er der forskellige behandlingsmuligheder. Er der kun en sparsom mængde væv tilbage kan man godt se tiden an, idet mange vil afstøde den sidste rest væv af sig selv. Man kan eventuelt give medicin, der får livmodermusklen til at trække sig sammen, og dermed hjælper med til at tømme livmoderen.

Indeholder livmoderhulheden hele graviditetsproduktet, eller større mængder væv, foretages sædvanligvis en udskrabning. Medicinsk behandling er en anden behandlingsmulighed.

Truende abort, med vandafgang, forekommer typisk senere i graviditeten. Kvinden indlægges på en gynækologisk obstetrisk afdeling til nærmere vurdering. Hvis fostret er levedygtigt, vil man behandle med antibiotika for at forebygge betændelse, og afvente det spontane forløb. I nogle tilfælde kan man se, at lækagen lukker sig af sig selv og, at fostervandet gendannes. Fortsætter afgangen af fostervand bør den videre behandling diskuteres nøje.

Risici

En akut abort kan kompliceres med chok i forbindelse med blødning og betændelse. Efter en eventuel udskrabning kan der optræde blødning og betændelse, hvis der er efterladt graviditetsvæv i livmoderhulheden.

Udskrabningen kan i sjældne tilfælde være kompliceret af, at der opstår et hul i livmodervæggen. Kvinden skal i disse tilfælde observeres og undersøges nærmere. Det kan være nødvendigt at lukke hullet ved en operation.

Forholdsregler efter abort

Det anbefales at tage den med ro et par dage efter aborten. Hvis der i dagene efter aborten optræder feber, kraftigere blødning end menstruation, smerter i underlivet eller andre gener fra underlivet, skal man kontakte en læge.

Efter en abort får alle kvinder, der har Rhesus negativ blodtype, tilbudt behandling med anti-D. Det er en indsprøjtning, der skal forebygge dannelse af antistoffer, og dermed eventuelle problemer ved fremtidige graviditeter.

For at forebygge underlivsbetændelse anses det for tilrådeligt at undgå karbad, havbad og svømmehal, så længe der er blødning. Man bør undlade samleje, så længe der er blødning eller anvende kondom. Man bør anvende bind i stedet for tamponer.

Nogle kvinder pletbløder helt frem til næste menstruation, der kan forventes 4-6 uger efter aborten.

Planer for kommende graviditeter

Er det første eller anden gang kvinden er gravid, er der god grund til at tro, at næste graviditet vil forløbe helt normalt. Der er intet, der taler imod, at en kvinde, som ønsker at blive gravid ikke kan forsøge en ny graviditet hurtigst muligt.

Er der tale om gentagne spontane aborter, dvs. tre eller flere i træk, bør der iværksættes nærmere undersøgelser.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her