Sygdomsleksikon

Stivkrampe (Tetanus)

Stivkrampe (tetanus) er en frygtet sygdom, som skyldes et giftstof fra bakterien Clostridium tetani.

Hyppighed

Den sygdomsfremkaldende bakterie, Clostridium tetani, forekommer overalt i verden. Størstedelen af de cirka 1 million årlige tilfælde af sygdommen, stivkrampe, forekommer i udviklingslande.

I Danmark er der i gennemsnit mindre end ét tilfælde om året. Dårlig hygiejne i forbindelse med fødslen er skyld i, at sygdommen forekommer hos nyfødte børn i udviklingslande.

Årsager til stivkrampe

Stivkrampebakterien findes overalt i vore omgivelser, fx i jord hvor den findes i en inaktiv form (sporer). Bakterien kan overleve i årtier, og kan under de rette betingelser begynde at formere sig og lave det giftstof, som fremkalder sygdommen stivkrampe.

Stivkrampebakterien har den særlige egenskab, at den ikke kan overleve, hvis der er meget ilt til stede. Det betyder, at bakterien i mennesker kun kan overleve i dødt væv, fx væv skadet ved ulykker, i sår og i navlen hos nyfødte.

Bakterien trænger gennem en defekt i huden og inficerer et område med dødt væv, formerer sig og laver giftstof. Dette giftstof transporteres til hjernen, hvor det blokerer de nerver, der normalt får muskler til at slappe af. Resultatet bliver, at musklerne bliver stive med krampeagtige sammentrækninger. Der går fra få dage til flere måneder (typisk 1-2 uger) inden giftstoffet når nervecellerne. Det vil sige, at den defekt i huden, som bakterien oprindelig trængte igennem, kan være helet og måske glemt af den syge.

Symptomer på stivkrampe

Symptomerne begynder med:

  • Stivhed i tyggemusklerne
  • Stivhed i rygmuskler og nakkemuskler
  • Synkebesvær.

Derefter kommer stivhed af muskulaturen i:

  • Ansigt
  • Mave
  • Arme og ben (sidst).

I de mest udtalte tilfælde er den syge forpint af de spændte muskler. Enhver stimulation (berøring, lys, lyd) kan fremkalde livstruende krampeagtige sammentrækninger af musklerne i svælget og af de muskler, der bruges til at trække vejret med. Der er ikke feber, og den syge er helt vågen og klar.

Hvad kan man selv gøre mod stivkrampe?

Det vigtigste man kan gøre er:

  • Sår vaskes omhyggeligt med vand og sæbe
  • Søg læge ved større sår eller sår der er synligt forurenede
  • Bliv om nødvendigt vaccineret mod stivkrampe.

Undersøgelse for stivkrampe

Diagnosen stilles af lægen ud fra sygehistorien og symptomerne. Blodprøver, scanningsundersøgelser af hjernen og undersøgelse af de elektriske impulser i nerver og muskler, anvendes mest til at udelukke andre sygdomme.

Forløb

Der ses alle sværhedsgrader af sygdommen - fra lette tilfælde der varer en uges tid til livstruende tilfælde, der varer i månedsvis.

Behandling og forebyggelse af stivkrampe

Behandlingen består i at dæmpe tendensen til muskelkramper med medicin. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at bedøve den syge og lade en maskine (respirator) hjælpe med vejrtrækningen.

Såret renses, hvis det ikke er helet. Der gives penicillin for at slå overlevende bakterier ihjel og en modgift (tetanus antitoksin), for at neutralisere giftstof inden det når frem til hjernen. Endelig er det vigtigt at sikre, at den syge får tilstrækkelig ernæring, oftest ved at give mad gennem en sonde, der er placeret i tolvfingertarmen.

Vaccination mod stivkrampe indgår i det danske børnevaccinationsprogram, og denne vaccination dækker i mindst 10 år efter den sidste dosis er givet i 5-års alderen.

Fornyet vaccination tilrådes efter ulykker med mulig udsættelse for stivkrampebakterien eller ved rejser til områder, hvor det er vanskeligt at blive vaccineret, hvis man kommer ud for ulykker. Den fornyede vaccination virker efter få dage og virkningen holder i mindst 10 år.

Hvis du vil vide mere

Du kan finde yderligere oplysninger om stivkrampe på www.vaccination.dk



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her