Sygdomsleksikon

Diabetes type 1

Hos personer, der ikke har diabetes ligger indholdet af sukker (= glukose) i blodet hele tiden inden for en snævre grænser (4-8 mmol/l).

Forskellige hormoner medvirker til regulering af glukose i blodet, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin er af betydning for alle legemets celler. Det øger optagelsen af glukose i fx lever og muskler. Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. I forbindelse med indtagelse af føde stiger blodsukkeret, og parallelt hermed stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgås voldsomme stigninger i blodsukkeret, samt at det atter falder til normalt niveau i løbet af 1-2 timer.

Insulin produceres i beta-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen ligger i tolv-fingertarmens runding lige under mavesækken. Hvis glukoseniveauet bliver for lavt, sørger hormonerne glukagon, noradrenalin, adrenalin, kortisol og væksthormon for at øge blodsukkeret ved at øge frigørelsen af glukose fra leveren. Glukagon dannes i bugspytkirtlen, adrenalin og noradrenalin og kortisol i binyrerne og væksthormon i hypofysen. Diabetes viser sig ved for højt glukose i blodet. Man skelner mellem type 1 diabetes og type 2 diabetes. Herudover findes der andre ikke så hyppige former. Type 1 diabetes blev tidligere kaldet insulin-krævende diabetes eller ungdomsdiabetes, mens type 2-diabetes blev kaldt ikke-insulin-krævende eller alderdomsdiabetes. Da unge godt kan få ikke-insulin-krævende diabetes og ældre kan få insulin-krævende diabetes, er man gået bort fra disse betegnelser. Begge diabetesformer er arvelige, men har forskellig arvelighed.

Under graviditet kan der opstå forbigående diabetes som forsvinder efter fødslen (gestationel diabetes). Sekundær diabetes kan opstå som følge af betændelse i bugspytkirtlen, Cushings sygdom, akromegali og behandling med binyrebarkhormon.

Hyppighed

I Danmark er der mere end 300.000 personer med diabetes. Af disse har ca. 30.000 type 1.

Hos personer under 40 år er hyppigheden af diabetes mindre end 1 %, og hos personer over 60 år er den 10-15 %.

Årsager til type 1 diabetes

Ved type 1 diabetes har beta-cellerne i de Langerhanske øer mistet evnen til at producere tilstrækkelig insulin. Dette medfører, at kulhydraterne i kosten (som i tarmen bl.a. nedbrydes til glukose) ikke kan deponeres i vævene i fx lever og muskler. Glukosen forbliver i blodet og forårsager højt blodglukose (hyperglykæmi). Hvis det stiger over cirka 10 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri). Glukosen kan kun udskilles i urinen sammen med vand, og jo mere glukose, der er i urinen, jo mere vand vil der følge med ud. Det fører til øget vandladning, tørst og øget væskeindtagelse. Kalorietabet pga. udskillelse af glukose i urinen kan føre til vægttab.

Insulinmanglen opstår pga. en autoimmun betændelsestilstand, der medfører ødelæggelse af beta-cellerne. Den grundlæggende årsag til denne autoimmune proces er ukendt, men de nødvendige arveanlæg for udvikling af type 1 diabetes og en udløsende faktor er hypotesen.

Hvis man har type 1 diabetes, er risikoen for at ens børn får det ca. 10 %.

Symptomer på type 1 diabetes

De karakteristiske symptomer ved diabetes er:

  • øget vandladning
  • øget tørst
  • øget væskeindtagelse
  • træthed
  • vægttab

Ved type 1 diabetes udvikles symptomerne hurtigere end ved type 2. I øvrigt ses de samme symptomer ved begge former for diabetes. Personer med type 1 diabetes er som regel slanke, men i takt med at børn og unge er mere overvægtige, har det ændret sig.

Ved type 1 diabetes udvikler symptomerne sig over dage, uger til måneder. Symptomernes sværhedsgrad afhænger af, hvor højt blodsukkeret er.

De symptomer, der kendetegner diabetes mellitus er øget vandladning, som bl.a. gør, at man måske må op flere gange om natten for at lade vandet. Det fører så til øget tørst.

Kalorietabet i urinen kan give vægttab, træthed og mangel på energi. Glukosen i urinen befordrer vækst af svampe i urinen, som hos kvinden kan medføre kløe i skeden og på skamlæberne, og hos manden kan det give det forhudsbetændelse. Nogle personer bemærker stive pletter på undertøjet af den sukkerholdige urin.

Nogle går til læge eller øjenlæge, fordi de får sløret syn. Det skyldes ændring i vandindholdet i øjets linse i forbindelse med ændring i blodsukkeret.

Kramper i læggene især om natten og snurrende fornemmelser i hænder og fødder forekommer også.

Karakteristiske kliniske forskelle mellem type 1 og type 2 diabetes:

Type 1 -Tynde/normal vægtige - Udvikler sig over dage til uger - Svære symptomer - Opstår især hos børn og unge (man kan ses i alle aldre) - Tilbøjelighed til syreforgiftning - Ofte tilstedeværelse af andre autoimmune sygdomme.

Type 2 - Overvægtige - Udvikler sig over uger og måneder - Lette symptomer - Opstår især efter 40 års alderen - Ringe tilbøjelighed til syreforgiftning - Ingen andre autoimmune sygdomme.

Hos børn opstår type 1 diabetes ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn fx ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter og ligne blindtarmsbetændelse.

Hvad kan man selv gøre ved type 1 diabetes?

Type 1 diabetes kan ikke forebygges, men der forskes for fuld kraft inden for dette område. Hvis man har fået type 1 diabetes, kan man selv gøre meget for at bedre sin livskvalitet og nedsætte risikoen for diabetiske følgesygdomme:

  • Vær opmærksom og reager på højt og lavt blodsukker.
  • Mål blodsukkeret regelmæssigt.
  • Lær selv at tage insulinindsprøjtninger.
  • Hav altid druesukker på dig i tilfælde af insulinføling.
  • Gå regelmæssigt til diabeteskontrol hos lægen.
  • Gå regelmæssigt til læge med henblik på kontrol af øjne, fødder, nervefunktion og nyrer.
  • Kontakt din læge, hvis du bliver syg af anden årsag.

Da rygning øger risikoen for åreforkalkning hos diabetetikere bør rygestop tilrådes.

Undersøgelse for type 1 diabetes

  • Hvis man har de nævnte symptomer på diabetes, og glukose i blodets plasma er mere end eller lig 7,0 mmol/l efter en nats faste eller glukosen er mere eller lig 11,1 mmol/l på et tilfældigt tidspunkt af dagen (uafhængigt af sidste måltid) har man diabetes. Testen skal for en sikkerhedsskyld gentages.
  • Der vil typisk også være glukose og måske ketonstoffer i urinen.
  • Diagnosen kan bekræftes ved måling af langtidsblodprøven (hæmoglobin A1c), som tillige er et mål for, hvor højt gennemsnitsglukose har været inden for de sidste 8-12 uger. Hvis type 1 diabetes har udviklet sig hurtigt, kan denne prøve imidlertid godt være lav eller normal ved debut af sygdommen.

Kontrol

Kontrollen af personer med type 1 diabetes er livslang og foregår i diabetesambulatorier på sygehusene.

Fra debut tilbydes en grundig patientuddannelse omfattende viden om sygdommen, færdigheder (injektionsteknik, blodsukkermåling m.m.), diætbehandling, motionsråd, rygeafvænning, samt råd ved alkoholindtagelse, rejser, vedrørende graviditet og om sociale forhold.

Formålet med den følgende kontrol er en vedvarende optimering af glukosereguleringen, at opdage eventuelle følgesygdomme så tidligt som muligt og løbende undervisning i måling og regulering af glukoseniveauet og understøttelse af egenomsorgen. Den løbende dialog om behandlingen er baseret på hjemmemålinger af glukoseprofilen dagen igennem. Det kan omfatte op til 7 daglige målinger i perioder og væsentlig færre målinger i stabile perioder.

Traditionelt har type 1 diabetespatienten besøgt ambulatoriet hver 3. til hver 6. måned, men i disse år er denne dialog blevet mere digitaliseret og meget individuel bestemt. Vægt, blodtryk og langtidsprøve måles flere gange årligt. Et årligt besøg, hvor der undersøges for eventuelle sendiabetiske komplikationer med øjenundersøgelse samt blod- og urinprøver fastholdes for alle "årskontrol".

Forløb

Type 1 diabetes kan endnu ikke helbredes, men ved korrekt behandling kan man få et normalt liv med ringe risiko for udvikling af diabetiske følgesygdomme.

Behandling af type 1 diabetes

Diæt

Alle personer med diabetes skal som udgangspunkt spise en sund kost, som den man anbefaler resten af befolkningen dvs.:

  • Spis frugt og grønt - seks om dagen, hvoraf mindst halvdelen er grøntsager (diabetespatienten skal begrænse mængden af frugt).
  • Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
  • Spis kartofler, ris, pasta og groft brød hver dag med minimum 75 gram fuldkorn (diabetespatienten skal begrænse de hurtige kulhydrater).
  • Undgå sukker - især fra sodavand, hvidt brød, slik og kager.
  • Vælg magre mælkeprodukter.
  • Spar på fedtet.
  • Vælg magert kød og kødpålæg.
  • Spis varieret og bevar normal vægt.
  • Sluk tørsten med vand.

Af hensyn til glukosereguleringen bør kulhydraterne fordeles på 3 hovedmåltider og et antal mellemmåltider.

Insulin

Personer med type 1 diabetes kræver indsprøjtning med insulin under huden for at opnå tilfredsstillende diabeteskontrol. Der findes forskellige insulintyper, som adskiller sig fra hinanden mht., hvor hurtigt virkningen sætter ind, og hvor længe virkningen varer. Der findes endvidere blandingspræparater af hurtig- og langsomvirkende insulin.

For bedst muligt at efterligne den normale frisætning af insulin fra beta-cellerne gives som regel hurtigt virkende insulin forud for de 3 hovedmåltider og langsomt virkende insulin 1-2 gange daglig. På den måde efterlignes den normale frisætning af insulin i forbindelse med måltiderne, og samtidig får man et passende indhold af insulin i blodet nat og dag.

Som en tommelfingerregel gives 30-40 % af den samlede insulindosis som langsom virkende og resten fordeles til de tre hovedmåltider afhængig af det enkelte måltids størrelse og sammensætning og vejledt af blodsukkermålingen. Nogen foretrækker regelmæssig kost og fast insulin dosering, men et stigende antal patienter tæller antallet af kulhydrater i kosten ("kulhydrattælling"), måler glukose inden hovedmåltiderne og doserer den hurtigtvirkende insulin derefter.

De fleste personer med diabetes anvender insulinpenne til indsprøjtning af insulin, men et stigende antal anvender insulinpumpe, som afgiver insulinen i maveskindet. Det drejer sig især om børn og unge. Der er endnu ikke konstrueret en pumpe der giver insulin efter glukoseniveauet. Den giver en konstant insulinmængde ("basalinsulin") og giver forslag til insulin til måltiderne efter det målte glukose og måltidets indhold af kulhydrater. Måling af glukose kan gøres ved hjælp af en såkaldt "glukosesensor", som kan sende resultatet videre til pumpen. Der arbejdes med at lave et lukket, selvstyrende system.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Diabetesforeningen

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her