Sygdomsleksikon

Bækkenløsning

Klik her for stort billede

Meget tidligt i graviditeten begynder led og ledbånd at blive bløde og eftergivende. Leddene bliver løsere og mere væskefyldte. Dette skyldes den hormonelle påvirkning, og er en naturlig proces under graviditeten. Dette er en stor fordel ved selve fødslen, da bækkenet lettere kan åbne sig, når barnet skal passere ud gennem dette.

Det har også betydning for kroppens evne til at forandre sig meget under graviditeten. Man undgår at fejlbelaste de vægtbærende led, når vægt og tyngdepunkt forandres så drastisk og hurtigt, som under graviditeten. Alt dette betyder desværre også, at leddene lettere kan forstuves og overbelastes, hvis ledbånd og muskler ikke er i stand til at holde og beskytte leddene tilstrækkeligt.

For nogle kvinder bliver dette et problem. Der opstår smerter fra bækkenets led, og bækkenet føles ustabilt og løst. Man er ikke i stand til at bevæge sig normalt - ikke fordi man er blevet større og besværet, men pga. smerter. Denne tilstand kaldes bækkenløsning.

Omkring 7-10 % af alle gravide henvises til fysioterapeut pga. disse smerter, men der er delte meninger om hvor mange, der reelt har problemer med disse led. Der findes ikke en klar objektiv definition på bækkenløsning - ingen objektive mål for ledbåndsopløsning eller ustabilitet. Diagnosen bækkenløsning baseres således på kvindens oplysning om bækkensmerterne.

I Herlev undersøgte man 1660 gravide i 16.-18. graviditetsuge, og fandt 14 % med bækkensmerter.

I en norsk undersøgelse fra 2006 hvor man spurgte 1817 kvinder, der havde født 2 børn om forekomsten af bækkensmerter i deres sidste graviditet angav halvdelen at de havde haft bækkensmerter, 7 % måtte gå med krykkestokke og 15 % havde søvnbesvær pga. smerterne. 1/3 var blevet sygemeldt pga. smerterne.

Bækkenets opbygning

Bækkenet er området fra taljen til og med balderne. Bækkenet udgøres af 3 knogler; to hofteben og et korsben. Tilsammen danner de en ring - bækkenringen. Knoglerne er forbundet med 3 led, fortil ved skambenet hedder leddet symfysen (kønsbenet) og bagtil hedder de to led sacroiliaca-leddene (SI-leddene). Bækkenet ender bagtil i halebenet.

Bækkenet er formet som et rør med 3 hængsler (led). For at være stærkt og stabilt er bækkenet fuldstændigt afhængig af muskler, sener og ledbånd rundt om det. Dem er der heldigvis også en del af.

Bækkenringen bærer kropsvægten, og virker som støddæmper på belastningerne i kroppen og ned i benene. Kraften og udholdenheden i musklerne rundt om bækkenet har stor betydning for bækkenleddenes påvirkning. Disse muskler skal sørge for, at leddene ikke overbelastes eller fejlbelastes.

Smerter ved bækkenløsning

Smerterne ved bækkenløsning er hyppigst ved kønsbenet (ca. 70  %), men de kan også optræde i et eller begge SI led (40-45 %). Af og til er halebenet også ømt. Er alle tre led i bækkenet smertefulde og provokationsømme er tilstanden selvfølgelig noget mere alvorlig, end hvis det kun er det ene led. Smerterne kan være dybe og borende, og mere eller mindre konstante. Oftest er smerterne kraftigst ved aktivitet, som når man vender sig i sengen, rejser og sætter sig, går på trapper, går og står i lang tid eller ved samleje. Smerterne kan imidlertid også optræde, når man hviler.

Udløsende faktorer til bækkenløsning

Har man før graviditeten døjet med lænde- og rygsmerter eller underlivssmerter, så har man en større sandsynlighed for at få bækkenløsning i sin graviditet. Dette gælder også, hvis man i en tidligere graviditet har haft bækkenløsning.

Små børn i hjemmet og arvelig disposition øger også risikoen. Har man et hårdt fysisk arbejde med tunge løft, vrid og ubekvemme arbejdsstillinger, er sandsynligheden også større for at få bækkenløsning. Regelmæssig motion før graviditeten reducerer risikoen for at udvikle bækkenløsning.

Man kan få bækkensmerter gennem hele graviditeten, men hyppigheden stiger med graviditetens længde.

Efter fødslen

Nogle kvinder har også problemer efter fødslen. Jo flere led der har været smerter i, og jo kraftigere smerten har været inden fødslen, desto længere tid tager det, inden man er rask igen. Er det kun kønsbenet, der har været påvirket, går smerten hurtigt væk efter fødslen.

I undersøgelsen fra Herlev havde nogle af kvinderne stadig smerter efter fødslen; 2 måneder (5 %), 6 måneder (4 %) og 12 måneder (2 %).

Har man problemer mere end et halvt år efter fødslen, er det en god ide at tage sine forholdsregler tidligt i en eventuel næste graviditet, for at undgå at få bækkenløsning igen. Man skal helst være smertefri et halvt år før næste graviditet. Det vil være en fordel, at yngste barn er renlig og selv kan hjælpe til med af- og påklædning.

Behandling af bækkenløsning

Bækkenløsning kan vurderes og behandles af en fysioterapeut. Enten ved at normalisere led og ledbånd, massere de ømme muskler, eller ved at lære dig at bevæge dig på en hensigtsmæssig måde. Fysioterapeuten instruerer dig i et passende øvelsesprogram, som kan udføres dagligt. Af og til kan et trochanterbælte (bandage til bækkenet, der stabiliserer bækkenleddene) hjælpe lidt.

Hvad kan man selv gøre ved bækkenløsning?

Mange af smerterne kan man selv afhjælpe. Her følger nogle gode råd.

  • Betragt smerten som et signal om, at bækkenet af en eller anden årsag er overbelastet. Undgå så vidt muligt alt, der gør ondt.
  • Forsøg at find ud af, hvad der giver dig smerterne, og prøv at ændre det. En stresset hverdag kan øge smerterne.
  • Forsøg at find ud af, hvad der lindrer når du har ondt, og ret dig efter dette.
  • Forsøg at ændre på måden du arbejder på derhjemme og på jobbet, og forsøg at skære ned på et højt arbejdstempo. Det er en god ide at fortælle kollegaerne om problemerne. Således kan der indlægges nogle pauser i løbet af dagen, hvor du evt. kan ligge ned og hvile dig.
  • Allier dig med familie og venner, der eventuelt kan hjælpe med forskellige praktiske ting.
  • I nogle tilfælde kan det være nødvendig med en hel eller delvis sygemelding - for en kortere eller længere periode.
  • Det er vigtigt at passe på. Men brug alligevel dig selv fysisk i den udstrækning du kan, da kroppen ellers svækkes. Husk, at ingen øvelser må gøre ondt, mens du laver dem.
  • Vandgymnastik. At bevæge sig i dybt vand (i vand til brystet) mindsker belastningerne på bækkenet, da man ikke vejer så meget i vand. Her kan man lave alle de øvelser, der gør ondt på "land". Gå fx forlæns, baglæns, sidelæns, løb, hop og hink. Læg dig ved kanten af bassinet, spræl med benene eller lav mange øvelser med armene.

Er det svært at finde på øvelser, så kan man melde sig på et hold med vandgymnastik for gravide. Kvinder, der har meget gærsvamp i skeden i graviditeten, skal undgå klorvand. Men ellers er der ingen hensyn man skal tage.

Tidligere har man rådet kvinder med bækkenløsning til profylaktisk at bevæge sig rundt med små skridt og at holde benene samlet ved alle aktiviteter. Undersøgelser har imidlertid vist, at det er bedre at lave nogle øvelser og bevæge sig frit indenfor den øjeblikkelige smertegrænse. Kroppen er fleksibel og helbredelse fremmes ikke af rigide bevægemønstre.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her