Sygdomsleksikon

Diabetisk hjerte-karsygdom (Hjerte-karsygdom ved sukkersyge)

Åreforkalkningen optræder især i hjertets kranspulsårer (koronarsygdom), i pulsårerne i benene og i hjernens kar. Åreforkalkning optræder hyppigere hos personer med diabetes end hos personer, der ikke har diabetes. Omvendt er diabetes meget hyppigt forekommende hos patienter med koronarsygdom (30-40 %). Patienter med diabetes og koronarsygdom har en øget dødelighed.

Hyppighed

Sygdomme som følge af åreforkalkninger (blodprop i hjertet, åreforkalkning i benene og blodprop i hjernen) optræder 2-4 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer uden diabetes.

Årsager til diabetisk hjerte-karsygdom

Årsagen til den øgede forekomst af åreforkalkningen hos patienter med diabetes er dels ændringer sammensætningen af kolesterol i blodet (type 2 diabetes) og dels det høje glukoseniveau. Mekanismen for sidstnævnte er ikke kendt. Til dette øger tobaksrygning og forhøjet blodtryk risikoen for åreforkalkning.

Symptomer på diabetisk hjerte-karsygdom

  • Åreforkalkning i hjertets kranspulsårer kan give smerter i brystet især ved fysisk anstrengelse. Den kan også medføre, at hjertets pumpefunktion aftager, og man får åndenød og hævede ben (hjertesvigt). Normalt giver blodprop i hjertet kraftige knugende smerter i brystet. Hos patienter med diabetes er der undertiden ingen smerter ved blodprop i hjertet på grund af at patienten samtidig har nervebetændelse (neuropati).
  • Åreforkalkning i benene giver smerter ved gang - i form af kramper i læggene. Det gør, at man må standse op, inden man igen kan gå videre. Åreforkalkningen bidrager til risikoen for, at der opstår fodsår.
  • Blodprop i hjernen kan medføre slagtilfælde, som kan være ledsaget af halvsidig lammelse og evt. taleforstyrrelse.

Faresignaler

Hvis man får smerter i brystet, får fodsår eller krampe i læggene ved gang, må man være opmærksom på, at det kan være tegn på åreforkalkning. Undertiden varsles blodprop i hjernen af kortvarige perioder af minutter til timers varighed af talebesvær og kraftnedsættelse i arme og ben.

Hvad kan man selv gøre ved diabetisk hjerte-karsygdom?

Ud over at optimere reguleringen af glukoseniveauet i blodet er det vigtigt, at man får behandlet eventuelle andre, i denne situation, vigtigere risikofaktorer:

  • Forhøjet blodtryk
  • Overvægt
  • For højt/ændret fedtindhold i blodet
  • Rygning.

Undersøgelse for diabetisk hjerte-karsygdom

  • Har man tegn på åreforkalkning, undersøger lægen, om man har hævede ben og lytter med stetoskop på hjerte og lunger. Der vil også blive taget et kardiogram. En mistanke om koronarsygdom skal undersøges nærmere. Det foregår hos en hjertelæge, som laver EKKO undersøgelse af hjertet ved mistanke om hjertesvigt og henviser til kontrastundersøgelse eller CT-skanning af kranspulsårene.  
  • Pulsene i benene vil blive undersøgt, og der vil evt. blive foretaget blodtryksmåling på ben- og fødder ("distal trykmåling") og kredsløbet vil blive undersøgt ved hjælp af ultralyd og/eller kontrast.
  • Undersøgelse af pulsårene på halsen, som går til hjernen, undersøges ikke rutinemæssigt. En ultralydsskanning af karrene kan dog i udtalte tilfælde være nyttig. Skanning af hjernen gøres kun ved symptomer.

Forløb

Forløbet afhænger helt og holdent af udbredelsen af åreforkalkningen, og hvor tidligt behandlingen sættes ind.

Behandling af diabetisk hjerte-karsygdom

  • Behandling af hjertesygdom pga. åreforkalkning i hjertet vil afhænge af, hvilke symptomer man har, og hvad lægen finder ved sine undersøgelser. Der kan blive behov for forskellige former for hjertemedicin, der styrker hjertets pumpefunktion og regulerer hjertets rytme. Åreforkalkningen i kranspulsårerne kan blive så udtalt, at man enten må ballon-udvide eller indsætte et nyt kar, en "by-pass".
  • Åreforkalkning i benene kan blive så udtalt og smertefuld, at der bliver behov for at indoperere nye kar i benene, foretage by-pass operation eller ballonudvidelse af karrene.


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her