Sygdomsleksikon

Diabetisk nyresygdom

Ved diabetes er nyresygdom én af de diabetiske følgesygdommene. I starten giver den diabetiske nyresygdom ingen symptomer, men viser sig primært ved øget udskillelse af æggehvidestoffer (albumin) i urinen. Sygdommen kan ledsages af blodtryksforhøjelse ved type 1 diabetes og er næsten altid ledsaget af blodtryksforhøjelse ved type 2 diabetes. Især hvis tilstanden ikke behandles kan der opstå vand i kroppen og nedsat funktion af nyrerne.

Normalt udskiller man mindre end 30 mg albumin per døgn via urinen. Hvis man udskiller mellem 30 og 299 mg albumin per døgn, er det et tegn på begyndende nyresygdom (såkaldt mikroalbuminuri). Ved manifest diabetisk nyresygdom udskilles over 300 mg albumin per døgn. Udskillelsen måles i dag med den såkaldte albumin-kreatinin ratio i urinen, som typisk undersøges i en prøve af morgenurinen.

Hyppighed

Mere end 20 % af personer med type 1 diabetes, vil efter mange år udvikle diabetisk nyresygdom, men hyppigheden er heldigvis faldende. Ved type 2 diabetes forekommer nyresygdom noget sjældnere.

Risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom øges med den tid man har haft diabetes. Dårlig kontrol af glukoseniveauet og for højt blodtryk øger risikoen.

Årsager til diabetisk nyresygdom

Ved nyresygdommen ses en række karakteristiske forandringer i nyrerne, som gør nyrerne utætte for blodets æggehvidestoffer, hvilket kan øge blodtrykket og på længere sigt påvirke nyrefunktionen. Det tidlige tegn på at nyresygdom kan være under udvikling, er derfor æggehvidestoffer i urinen.

Symptomer på diabetisk nyresygdom

Diabetisk nyresygdom giver igennem mange år ingen symptomer ud over evt. forhøjet blodtryk. Når nyrefunktionen bliver påvirket kan man hobe væske op i kroppen, hyppigst som hævelse af benene. Hvis nyresygdommen forværres, kan man få kvalme, opkastninger, træthed og hudkløe.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge diabetisk nyresygdom?

  • Man bør som altid tilstræbe så god kontrol af glukoseniveauet som muligt.
  • Man bør regelmæssigt få målt sit blodtryk, så eventuelt forhøjet blodtryk kan behandles så tidligt som muligt.
  • Få undersøgt urinen for æggehvidestoffer årligt (ofte ikke nødvendigt i de første år med type 1 diabetes).
  • Nyrefunktionen undersøges årligt med en blodprøve.
  • Pas på med stort saltindhold i kosten ved blodtryksforhøjelse og øget æggehvidestof i urinen.
  • Kontakt læge ved mistanke om nyresygdom, fx symptomer på højt blodtryk eller tegn på nedsat nyrefunktion med ophobning af væske i kroppen.

Undersøgelse for diabetisk nyresygdom

  • Ved udviklet nyresygdom undersøges nyrefunktionen hyppigt og der suppleres med blodprocent og andre blodprøver med henblik på behov for henvisning til nyreafdeling.
  • Blodtrykket måles hyppigt og reguleres medicinsk.

Forløb

Det er vanskeligt at forudsige forløbet af nyresygdom ved diabetes. Tidlig behandling med medicin, der sænker blodtrykket, kan forsinke udviklingen.

Behandling af diabetisk nyresygdom

Behandlingen af diabetisk nyresygdom er blevet meget forbedret igennem de senere år og hyppigheden falder heldigvis.

Behandlingen går først og fremmest ud på at optimere reguleringen af glukoseniveauet.

  • Et ligeså vigtigt element er behandling af et evt. forhøjet blodtryk. Man tilstræber et blodtryk på under 130/80 mm kviksølv.
  • Hvis der er æggehvidestof i urinen, vil man også behandle med lægemidler, der sænker blodtrykket, også selvom blodtrykket er normalt.
  • De såkaldte ACE-hæmmere eller AT2-receptor antagonister har ud over blodtryksfaldet en supplerende beskyttende effekt på nyrerne og foretrækkes derfor. Ved udviklet nyresygdom suppleres oftest med vanddrivende og andre blodtrykssænkende lægemidler.  
  • Hvis der opstår nyresvigt, behandles der med dialyse og nyretransplantation.


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her