Sygdomsleksikon

Diabetisk øjensygdom (Øjensygdom ved diabetes)

  • Diabetisk øjensygdom er den følgesygdom, der forekommer hyppigst hos diabetikere.
  • Sygdommen angriber øjets nethinde (retinopati) og kan også føre til grøn stær (glaukom). Herudover forekommer grå stær (katarakt) lidt hyppigere hos personer med diabetes. Nethindesygdommen fører til udsivning af væske og æggehvidestof fra nethinden. I værste fald bliver der udviklet nye kar, der vokser hen over nethinden.
  • Retinopati kan føre til blindhed, hvis den ikke behandles.
  • Både personer med type 1 og type 2 diabetes kan udvikle diabetisk øjensygdom.

Hyppighed

Efter mere end 20 år med diabetes har cirka 80 % forandringer i nethinden. Det er den hyppigste årsag til blindhed hos voksne i alderen 20-74 år. Ofte er forandringerne imidlertid så små, at der ikke er nedsat syn.

Årsager til diabetisk øjensygdom

Man kender ikke årsagen til den diabetiske øjensygdom. Man ved dog, at risikoen for at få sygdommen øges med det antal år, man har haft diabetes. Der er også en sammenhæng med langvarig dårlig regulering af glukoseniveauet og udviklingen af diabetisk øjensygdom. Ved type 2 diabetes er de 3 hyppigste årsager til at patienten henvender sig med synsproblemer:

  1. Ændringer i linsens vandindhold pga. ændringer i blodglukose koncentrationen medførende vekslende nær- og langsynethed
  2. Grå stær
  3. Retinopati

Symptomer på diabetisk øjensygdom

Den diabetiske øjensygdom giver i en lang periode ingen symptomer. Senere kan der opstå gradvist nedsættelse af synet.

Faresignaler

Langvarig dårlig regulering af diabetes er et faresignal og bør føre til undersøgelse af nethinden.

Hvad kan man selv gøre mod diabetisk øjensygdom?

  • Vedvarende optimal kontrol af glukoseniveauet er den vigtigste forebyggende foranstaltning. God kontrol af eventuel forhøjelse af blodtrykket er også en væsentlig faktor.
  • Hvis man får symptomer fra øjnene, skal man henvende sig til øjenlægen og få foretaget en syntest, en undersøgelse af øjenbaggrunden (oftalmoskopi) og evt. få taget et billede af nethinden (fundusfoto).
  • Selvom man ingen gener har, skal alle patienter med diabetes rutinemæssigt have foretaget et fundusfoto en gang om året. Er der ingen forandringer og er glukosekontrollen god, kan man kontrollere sjældnere.
  • Ved at fotografere nethinden (fundusfoto) kan man få et billede, som lægen kan vurdere nethinden ud fra - evt. sammen med kolleger. Fundusfoto kan endvidere bruges til at sammenligne med tidligere foto.

Behandling af diabetisk øjensygdom

  • Det er vigtigt hele tiden at tilstræbe så god en regulering af glukoseniveauet som muligt. Også selvom der er opstået mindre forandringer i nethinden.
  • Det er også af vigtighed at få behandlet evt. forhøjet blodtryk.
  • Den diabetiske nethindeforandringer, som påvirker synet (makulopati) eller truer synet (proliferationer) kan behandles med fotokoagulation, hvor man ved hjælp af laser brænder nydannede kar, som kan påvirke synet (makulopati).
  • Injektion af væksthæmmende medikamenter i øjet er vist at hæmme bremsedannelsen af nye skrøbelige kar og anvendes nu i stigende grad.
  • Hvis man har haft større blødning i glaslegemet, kan uklarheden fjernes ved operation (vitrektomi).
  • Man behandler grå stær med operation.
  • Grøn stær behandles med enten øjendråber eller operation.


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her