Sygdomsleksikon

Hjertekarsygdomme

Hjertet er kroppens vitale blodpumpe. Det sender iltet blod ud til vævene, så cellerne får tilført næring og kommer af med affaldsstoffer, som så udskilles via lunger, nyrer og lever.

Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar. En af sygdommenes hovedårsager er åreforkalkning, som fører til forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i fx hjerte eller hjerne. Andre hjertekarsygdomme er fx hjertesvigt, forhøjet blodtryk, hjerteklapfejl, eller blodprop i lungerne.

Hjertets opbygning og funktion

Hjertet er en hul muskel, som ligger i hjertesækken bag brystbenet, og er opdelt i højre og venstrehalvdel, der hver består af et forkammer (atrium) og et hovedkammer (ventrikel).

Hjertet indeholder i alt 4 hjerteklapper. Der er 2 i hver side af hjertet og de sidder henholdsvis mellem forkamre og hovedkamre samt mellem hovedkamre og de store pulsårer. Ligesom ventiler forhindrer klapperne, at blodet løber den forkerte vej.

Under hvert hjerteslag trækker hjertemusklen sig sammen, hvorved blodet føres rundt i et lukket kredsløb: fra venstre hjertehalvdel ud i kroppen gennem hovedpulsåren tilbage til højre hjertehalvdel via returpulsårer (vener) og derfra gennem lungerne tilbage til venstre hjertehalvdel.

Tværsnit af hjertet. Pilene viser, hvordan blodet transporteres videre til lungerne og siden tilbage ud i kroppen. Klik for stort billede.

I lungerne optager blodet ilt og afgiver kuldioxid - 'forbrændingsgas'-, mens der sker det omvendte ude i vævene.

Blodtrykket er det tryk, som hjertets pumpeslag skaber, når blodet drives gennem modstanden i pulsårerne.

Hjertemusklen får også selv blod gennem kranspulsårerne og hjertets slagfrekvens (som normalt er 60-80 slag/ minut i hvile) styres af et elektrisk impulssystem, der ligger i selve hjertet. Det påvirkes også af fx stresshormoner og ubevidste nerveimpulser fra hjernen.

Hyppighed

Hjertekarsygdomme er folkesygdomme i de vestlige samfund. Deres hyppighed stiger med levealderen, og flere hundrede tusinde danskere er i behandling for hjertekarsygdomme.

Årsager til hjertekarsygdomme

Hovedårsagen til hjertekarsygdomme er åreforkalkning, som medfører formindsket blodtilførsel til vævene og risiko for blodprop eller karbristning. Der findes en lang række risikofaktorer for åreforkalkning:

  • Rygning
  • Arvelig tilbøjelighed til åreforkalkningssygdom (blodprop, slagtilfælde mv. i tidlig alder hos forældre eller søskende)
  • Forhøjede kolesteroltal i blodet
  • Overvægt, specielt med fedtet på maven (æbleform)
  • Det mandlige køn
  • Kvinder efter menstruationsophør
  • Sukkersyge (diabetes mellitus)
  • Forhøjet blodtryk
  • Manglende motion

Risikofaktorerne følges ofte ad, og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger næsten eksponentielt med antallet af risikofaktorer. Hvis man fx har 2 risikofaktorer, forøges den samlede risiko for åreforkalkningssygdom altså med 2x2 - altså 4 gange. Der findes forskellige programmer og scorekort til lægelig vurdering af den samlede risiko for hjertekarsygdom (SCORE mv.).

Forhøjet blodtryk har som regel ingen specifik årsag, men der optræder ofte samtidig overvægt med fedtet på maven ("æbleform"), forhøjet blodtryk, sukkersyge ('gammelmands/type 2') og forhøjede kolesteroltal.

Symptomer på hjertekarsygdomme

Selv betydelige grader af åreforkalkning eller blodtryksforhøjelse giver til tider ingen symptomer. Til gengæld er akut blodprop i hjertet og blodprop eller blødning i hjernen hovedårsager til pludselig død. Symptomerne ved hjertekarsygdomme afhænger i øvrigt af det/de berørte organ/organer:

Hjerte

Hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjertesvigt med åndenød og hævede ben, rytmeforstyrrelser med hjertebanken, svimmelhed eller besvimelser.

Hjerne

Blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi/slagtilfælde), fx med talebesvær, synsproblemer, lammelser, kramper eller evt. demens.

Ben

Vindueskiggersyge, blodprop i benpulsårer med bensår og koldbrand.

Nyrer

Nyresvigt.

Kønsorganer

Impotens.

Faresignaler

Selvom man ikke har nogen symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer for åreforkalkning i sig selv et faresignal. Hvis man har nogle af ovennævnte symptomer, må man mistænke åreforkalkning eller anden hjertekarsygdom, specielt hvis man har mange risikofaktorer. Symptomerne kræver lægeundersøgelse for at afklare diagnose og behandlingsbehov.

Hvad kan man selv gøre ved hjertekarsygdomme?

Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer.

  • Stop rygning
  • Tab dig hvis du er overvægtig
  • Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom)
  • Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
  • Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
  • Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve, hvis du har flere risikofaktorer, eller du lider af åreforkalkningssygdom
  • Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
  • Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
  • Følg lægens råd om forebyggelse og behandling.

Undersøgelse for hjertekarsygdomme

Hvis man har mange risikofaktorer for åreforkalkning bør man få målt sit kolesteroltal, blodtryk og blodsukker, også selvom man ikke har nogen symptomer.

Der er uenighed om værdien af andre forebyggende undersøgelser for personer, som ikke har symptomer.

Ved symptomer på åreforkalkning afhænger undersøgelserne af det berørte organ, og der kan fx være behov for ikke-invasive undersøgelser (røntgen-/CT-/ultralyds-skanning mv.) eller undersøgelser, hvor man via tynde rør ført ind i lokalbedøvelse via pulsåre i lyske eller arm, sprøjter kontraststof ind i pulsårerne (fx halskar, kranspulsårer, hovedpulsåre, benpulsårer), hvilket foregår på specialafdeling på hospitalet. Herved kan man påvise forsnævringer eller tilstopninger, som evt. kræver ballonudvidelse eller operation.

Ved forhøjet blodtryk vil lægen ofte undersøge, om blodtrykket har beskadiget vitale organer. Her kan man benytte sig af forskellige undersøgelsesmetoder: Elektrokardiogram (ekg), røntgenundersøgelse af hjerte/lunger, ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), nyreundersøgelse (renografi), urin- og blodprøver, undersøgelse af øjne med oftalmoskopi mv.

Forløb

Selvom de fleste med alderen får åreforkalkning, udvikler de ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom, og risikoen kan mindskes, hvis man begrænser risikofaktorerne. Åreforkalkning medfører dog en betydelig sygelighed, og disse lidelser er den største dødsårsag i den vestlige verden.

Forhøjet blodtryk fremmer åreforkalkning og giver risiko for blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertesvigt og pludselig død.

Når man først har udviklet åreforkalkningssygdom, kan denne ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres, og sygdommens udvikling kan hæmmes betydeligt ved medicinsk og/eller kirurgisk behandling, samt ved at man selv gør en aktiv indsats for et sundere liv.

Åreforkalkningssygdom, hjertesvigt og forhøjet blodtryk kræver som regel livslang medicinsk behandling.

Behandling af hjertekarsygdomme

Ballonudvidelse. Her ser man, at ballonen presser forsnævringen, så blodet kan løbe frit igen. Klik for stort billede.

Ud over at man bør nedsætte ens risikofaktorer, er der ved hjertekarsygdomme ofte behov for medicinsk og evt. kirurgisk behandling. Kosten bør som anført opstrammes, oftest med færre kalorier og mindre indtag af mættet dyrisk fedt, til fordel for mere fisk, fiber og grønt. Fiskeolier (N-3 flerumættede fedtsyrer) kan formindske dødeligheden efter blodprop i hjertet, mens værdien af antioxydanter (en type kosttilskud), vitaminer mv. ikke er dokumenteret ved hjertekarsygdom.

Medicinsk behandling

Patienter med åreforkalkningssygdom behandles generelt med blodpropsforebyggende medicin (små doser acetylsalicylsyre), ACE-hæmmer og kolesterolsænkende medicin. Disse typer af behandling kan også komme på tale hos raske, som har mange risikofaktorer. I øvrigt retter den medicinske behandling sig imod det berørte organ (se fx hjertekrampe, blodprop i hjertet og hjertesvigt). Forhøjet blodtryk behandles med en række forskellige medicintyper.

Kirurgisk behandling

Hvis en kontrastundersøgelse viser forsnævringer eller tilstopninger af en pulsåre kan der blive behov for om ballonudvidelse eller operation.

Ved ballonudvidelse udvides karret og åbnes med et ballonkateter, der kortvarigt føres ind i pulsåren gennem huden under lokalbedøvelse. Dette indgreb kan foretages på hjertets kranspulsårer eller fx pulsårerne til ben, nyrer eller hjerne.

Andre muligheder er kirurgisk oprensning af pulsåren eller bypass-operation, hvor man syr omkørsler på (ofte i form af udtagne vener fra benet). Omkørslerne gør, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede sted.

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her