Sygdomsleksikon

Nældefeber (Urticaria)

Nældefeber er en hudsygdom, der viser sig som anfald af myggestikslignende forandringer - nælder i huden. Forandringerne er kløende og kan optræde overalt på huden.

Nældefeber inddeles i akut nældefeber, som ses i direkte tilslutning til fx infektion og i kronisk nældefeber ved sygdomsvarighed over 6 uger, hvor der oftest ikke er nogen klar udløsende årsag.

En speciel form er angioødem, hvor hævelserne i huden og underhuden ligger dybere og derfor medfører større hævelser.Angioødem er mest udtalt, hvor huden er løst bundet, fx omkring øjnene eller på læberne.

Hyppighed

Den nøjagtige hyppighed er ukendt, men ca. 20% oplever et eller flere anfald af nældefeber i løbet af livet.

Årsag til nældefeber

Nælder udløses ved aktivering af en speciel celle i huden - mastcellen. Den indeholder blandt andet stoffet histamin, der frigøres til omgivelserne og udløser kløe, hævelse og rødme. I de fleste tilfælde ved man ikke, hvorfor mastcellen aktiveres.

Akut nældefeber ses oftest i forbindelse med akutte infektioner (virus evt. bakterier) specielt hos børn.

Akut nældefeber kan også udløses af overfølsomhedsreaktioner, fx ved overfølsomhed over for lægemidler (penicillin eller acetylsalicylsyre), eller ved allergi over for fødemidler eller for bi- eller hvepsestik.

Stress og anstrengelse kan også udløse meget kløende nældefeber.

1-2 % af danske børn udvikler akut nældefeber straks efter indtagelse af tilsætningsstoffer - specielt farvestoffer og konserveringsmidler i kosten.

Kronisk nældefeber er sjældent en overfølsomhedssygdom. Hos ca. 40% kan årsagen være en såkaldt autoimmun reaktion, hvor kroppen danner antistoffer mod de mastceller i huden, som frigør histamin, som udløser nældefeber.

Også fysiske stimuli kan udløse nælder, dette kan fx være tryk på huden, kulde, sol, vand eller varme.

I sjældne tilfælde optræder angioødemet i familier, som mangler et bestemt enzym i blodet.

Symptomer på nældefeber

De hyppigste symptomer er kløe, hævelse og rødme i huden, hvor nælderne optræder.

Den enkelte nælde forsvinder altid indenfor et døgn men afløses så af andre, hvorved personen oplever, at nælderne er til stede hele tiden.

På grund af kløen, der kan påvirke nattesøvnen, er personer med nældefeber ofte trætte og uoplagte.

Hvis nælderne optræder omkring øjnene eller på læberne, kan der opstå større hævelser. Sådanne hævelser i huden forskrækker ofte den enkelte person, men er ikke farlige, såfremt luftvejene ikke involveres.

Kvinde med nældefeber - Klik her for stort billede

Faresignaler

I sjældne tilfælde ses hævelser i svælget og i luftrøret. Disse hævelser kan gå ud over vejrtrækningen og bør altid medføre, at man omgående tilkalder ambulancen ved at ringe 112.

Ved allergisk nældefeber (oftest akut) kan der sammen med nælderne optræde andre allergiske symptomer fx astma eller besvimelse. I sådanne tilfælde bør man straks søge læge.

Ved svær kuldenældefeber bør man ikke bade i havet alene uden opsyn.

Undersøgelse for nældefeber

Undersøgelse af nælderne i huden giver oftest diagnosen direkte. Hos mange personer med tryknældefeber kan man udløse nælder ved kuldenældefeber ved at kradse i huden eller ved at afkøle huden fx med en isklump.

Sygehistorien giver af og til diagnosen, specielt ved akut nældefeber udløst af infektion, medicin (fx acetylsalicylsyre) eller hvepsestik eller ved kronisk nældefeber, hvor personen har symptomer på en tilgrundliggende sygdom, fx i skjoldbruskkirtlen.

Tilgrundliggende sygdom kan undertiden påvises i blodprøver.

Ved mistanke om akut nældefeber udløst af fødemidler, bør personen allergitestes. Ved kronisk nældefeber kan lægen tage en blodprøve og sende den til et laboratorium, som kan påvise autoantistoffer mod mastcellerne.

I specielle svære tilfælde vil hudlægen tage en vævsprøve fra huden til undersøgelse i mikroskop.

Forløb

De fleste tilfælde af akut nældefeber svinder spontant, men kan selvfølgelig komme igen, såfremt det fx drejer sig om en overfølsomhedsreaktion.

Hos personer med kronisk nældefeber er sygdomsvarigheden ikke til at forudsige, men generelt er sygdommen forsvundet hos ca. 80% indenfor 5 år efter debut .

Behandling af nældefeber

Standardbehandlingen af nældefeber er tabletbehandling med antihistaminer.

Der findes to typer af antihistaminer nemlig de gammeldags typer, der er sløvende (og således påvirker evnen til køre bil) og de nye, som ikke er sløvende.

De nye ikke-sløvende bør altid foretrækkes (kaldes 2. generationsantihistaminer).

Såfremt standardbehandling ikke har tilstrækkelig effekt ved kronisk svær nældefeber, findes der andre effektive lægemidler som f.eks. omalizumab. Anvendelse er dog en specialistopgave og bør påbegyndes i samarbejde med hudlæge.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her