Hvem er vi?

Apoteket.dk's idégrundlag

Apoteket.dk er Danmarks Apotekerforenings hjemmeside til borgerne om information, råd og vejledning om apoteksrelevante emner. Apoteket.dk vil have fokus på den information, råd og vejledning, du kan få på et apotek. Du kan læse om emner, der spænder vidt fra personlig pleje, lægemidler og prævention til rygeafvænning og slankekurser. På apoteket.dk kan du også handle medicin, teste dig selv, finde pjecer eller spørge apoteket til råds, næsten som på et rigtigt apotek.

Hvem er apoteket.dk?

Apoteket.dk drives af Danmarks Apotekerforening. For den daglige drift af apoteket.dk står redaktionschef Esben Buch-Hansen og farmaceutisk redaktør Helen Smed. Derudover udvikler og præger en række eksperter indholdet på hjemmesiden og bidrager til et højt specialiseret vidensniveau. Du kan her se en liste over apoteket.dk's eksterne skribenter.

Vores etiske grundlag

Apoteket.dk bygger på visionen om at samle de danske apoteker på nettet. Al viden på apoteket.dk skal således understøtte og supplere apotekerne i Danmark. Apoteket.dk vil stræbe efter, at indholdet på apoteket.dk altid afspejler de til enhver tid accepterede og dokumenterede farmaceut- og sundhedsfaglige anbefalinger.

Uafhængighed og troværdighed er af afgørende betydning for apoteket.dk. Dette sikres ved, at mest muligt af indholdet på apoteket.dk er udarbejdet af uafhængige eksperter, sundhedsfremmende eller sundhedsfaglige organisationer og offentlige sundhedsmyndigheder.

Apoteket.dk's redaktører og eksterne skribenter er forpligtet til altid at præsentere de mest kompetente apoteks- og sundhedsfaglige informationer ud fra et strengt fagligt skøn. Således er alle, som bidrager til indholdet på apoteket.dk, forpligtet til at forblive uafhængige af kommercielle interesser og skal alene rådgive og informere ud fra faglige skøn. Al rådgivning angående farmaceutfaglige emner, som bliver tilbudt af apoteket.dk, gives af farmaceuter, farmakonomer og farmaceutstuderende, med mindre det tydeligt fremgår, at et specifikt råd stammer fra en person/organisation uden farmaceutfaglige kvalifikationer.

Der kører reklamer fra annoncører på apoteket.dk på udvalgte bannerplaceringer i toppen og i venstre side af sitet. Annoncørernes kommercielle interesser er dog altid skarpt adskilt fra de faglige råd og anbefalinger, som vores uafhængige eksperter giver. Derfor kan du altid stole på de uvildigheden i de informationer, du finder på apoteket.dk.

Apoteket.dk skal til enhver tid leve op til de strengeste alment accepterede krav til f.eks.  beskyttelse af følsomme personoplysninger osv. Alle personlige oplysninger (f.eks. brugernes identitet, interesser osv.), som lagres hos apoteket.dk, behandles som strengt fortrolige. Apoteket.dk er således forpligtiget til ikke at videregive disse oplysninger. Samtidig er apoteket.dk forpligtet til kun at opsamle oplysninger, som er nødvendige og relevante for at kunne tilbyde brugerne den bedst mulige information, rådgivning og service.

Forbehold

De informationer, der findes på apoteket.dk, er udelukkende til informationsbrug og kan ikke erstatte professionel rådgivning eller behandling af uddannede, autoriserede læger eller andet sundhedsfagligt personale. Den information, der findes på apoteket.dk om lægemidler, er udarbejdet i samarbejde med Dansk Lægemiddel Information A/S. Informationerne er af generel informativ karakter. Det er derfor nødvendigt at søge professionel hjælp til at vurdere fordele og risici ved behandling med de enkelte præparater. Apoteket.dk kan ikke drages til ansvar, det være sig direkte eller indirekte, for nogen handling, skade, gene, personligt tab eller anden konsekvens, som direkte eller indirekte måtte indtræde som en følge af brug af informationerne på apoteket.dk. Det betyder også, at brugen af apoteket.dk ikke må skabe et behandler-patientforhold mellem brugeren og apoteket.dk eller apoteket.dk's rådgivere.

Ophavsrettigheder

Ophavsrettighederne til  alle tekster, grafik, billeder mv. på apoteket.dk tilhører Danmarks Apotekerforening, med mindre andet er nævnt. Materialet må således ikke gengives eller kopieres uden forudgående skriftlig aftale med Danmarks Apotekerforening. Det er dog tilladt at læse, printe og downloade materiale til personligt brug.

Bannerannoncering

Hvis du ønsker at annoncere på apoteket.dk, kan du kontakte vores mediebureau DG Media, der varetager annoncesalget:

DG Media as
Store Kongensgade 72
1264 København K
http://www.dgmedia.dk/medier/apoteket-dk/
epost@dgmedia.dk
Telefon +45 70 27 11 55
Fax +45 70 27 11 56

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på nedenstående adresse.

Apoteket.dk

Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 
1260 København K
Telefon: 33 76 76 00 
E-mail: apoteket@apoteket.dk
Telefontider: Mandag - fredag kl. 9-15

Facebook

Du kan følge apoteket.dk på https://www.facebook.com/Apoteket

Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten

Spørg apoteket om din medicin døgnet rundt.

Chat direkte eller ring på
Tlf: 8020 2407
Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her