Chat with us, powered by LiveChat Diabetes 2 – Sygdommen udløses ofte af en usund livsstil
Hormoner og stofskifte

Diabetes type 2

Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen giver forhøjet blodsukker (glukose), fordi kroppen ikke kan udnytte insulinen optimalt (’insulin-resistens’), og fordi kroppen ikke kan producere den ekstra insulin der er brug for til at holde blodsukkeret normalt.

Hvad er diabetes?

Diabetes viser sig ved for højt indhold af glukose (sukker) i blodet. Hos personer, der ikke har diabetes, ligger niveauet konstant inden for 4-8 mmol/l.

FAKTA OM BLODSUKKER:

Blodsukkerapparat

"Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol glukose per liter (mmol/l)"

Insulin regulerer glukose

Forskellige hormoner medvirker til regulering af glukose i blodet, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin produceres i bugspytkirtlens beta-celler og øger optagelsen af glukose i fx lever og muskler.

Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. Når man indtager føde, stiger blodsukkeret, og samtidig stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgår man voldsomme stigninger i blodsukkeret og sikrer, at det stabiliserer sig i løbet af 1-2 timer. 

Forskellige typer diabetes:

  • Diabetes 1 er insulinkrævende. Blev tidligere kaldt ungdomsdiabetes.
  • Diabetes 2 er oftest ikke-insulinkrævende. Blev tidligere kaldt alderdomsdiabetes.
  • Gestationel diabetes kan opstå under graviditet, men forsvinder efter fødslen.
  • Sekundær diabetes kan opstå som følge af betændelse eller kræft i bugspytkirtlen, samt ved Cushings sygdom, akromegali og behandling med binyrebarkhormon.

Symptomer på diabetes 2

De karakteristiske symptomer ved både diabetes 2 og diabetes 1 er:

  • Problemer med øjnene, for eksempel fokuseringsproblemer
  • Øget vandladning
  • Øget tørst
  • Øget væskeindtagelse
  • Træthed
  • Vægttab.
De symptomer, der særligt kendetegner diabetes 2, er øget vandladning, som bl.a. gør, at man måske må op flere gange om natten for at lade vandet. Det giver øget tørst, og mange har derfor vand stående på natbordet. Kalorietabet i urinen kan give vægttab, træthed og mangel på energi. 

Forskelle på diabetes 1 og diabetes 2

 

Diabetes 2 er kendetegnet ved:

  • Som regel rammes personer med overvægt
  • Udviklingen forgår over over uger og måneder
  • Lette symptomer
  • Opstår især efter 40-års alderen
  • Ringe tilbøjelighed til syreforgiftning
  • Typisk ingen andre autoimmune sygdomme.
Symptomerne på diabetes 2 kan være så svage og udvikle sig så langsomt, at der kan gå år, inden diagnosen stilles.

Diabetes 1 er kendetegnet ved:

  • Tynde eller normalvægtige personer rammes
  • Udviklingen sker over dage til uger
  • Svære symptomer
  • Opstår især hos børn og unge (men kan ses i alle aldre)
  • Tilbøjelighed til syreforgiftning
  • Ofte andre autoimmune sygdomme.
Hos børn opstår diabetes 1 ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn fx ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter og ligne blindtarmsbetændelse.

Årsager til diabetes 2

Sygdommen er som anført arvelig, men er i de fleste tilfælde udløst af overvægt som en konsekvens af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner.

De vigtigste årsager til det høje blodsukker ved diabetes 2 er:

  • Insulin-resistens. Virkningen af insulin på vævene (specielt i lever og muskler) er nedsat.
  • Insulinproduktionen i kroppen er relativt nedsat og ofte aftagende.
Ændret fedtstofskifte, ændret produktion af tarmhormoner efter et måltid og en mindre udskillelse af glukose i urinen spiller også en rolle.

Ved diabetes 2 vil glukosen ikke i tilstrækkelig grad optages i vævene efter fødeindtagelse og har dermed svært ved at levere energi til cellerne. Glukosen forbliver uden for cellerne og forårsager højt glukose (hyperglykæmi). Hvis det stiger over 10-12 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri).

Faresignaler

Hos ældre sætter sygdommen gradvist ind, og der er ofte meget få symptomer, fx:

  • Blærebetændelse
  • Svamp i intimområderne
  • Synsforstyrrelser.
Er der mistanke om diabetes, bør man gå til læge og få en såkaldt langtidsprøve, HbA1c.
 

Hvad kan man selv gøre ved diabetes 2?

Hvis der forekommer tilfælde af diabetes i familien eller har haft graviditetsdiabetes, må man være på vagt over for alle de nævnte symptomer. Det samme gælder, hvis man lever med overvægt, har blodtryksforhøjelse eller hjertekarsygdom.

Det er særlig vigtigt at:

  • Undgå overvægt
  • Få regelmæssig motion
  • Undgå rygning - det øger risikoen for åreforkalkning hos diabetikere.

Hvor udbredt er diabetes 2?

Her i landet antages, at ca. 300.000 har diabetes 2, og hyppigheden er stigende.

Overspisning og inaktivitet, som medfører overvægt og insulinresistens, er de vigtige livstilsfaktorer, der er årsagen til de mange nye tilfælde af diabetes 2 i befolkningen.

Undersøgelse for diabetes 2

Diabetes opdages ofte ved, at man finder sukker i urinen eller højt blodsukker.

Den anbefalede metode til at stille diagnosen diabetes er måling af langtidsprøven eller langtidsblodsukker, HbA1c. Den udtrykker gennemsnitsglukose de sidste 8-12 uger. Testen bør for en sikkerheds skyld gentages. Hvis HbA1c er mere eller lig 48 mmol/mol har man diabetes. Er HbA1c 42-47 mmol/mol har man ikke diabetes, men er i øget risiko for at få det.

Andre undersøgelser, der kan komme på tale:

  • Måling af indholdet af glukose i plasma. Hvis det er højere end eller lig med 11,1 mmol/l, har man diabetes. Testen bør gentages.
  • Sukkerbelastning, hvor man drikker 75 gram druesukker opløst i vand og måler glukose efter 2 timer. Anvendes sjældent til andre end gravide.
  • Ved de regelmæssige diabeteskontroller kan langtidsprøven anvendes som mål for det gennemsnitlige blodsukker i de forløbne 8-12 uger.

Kontrol

Kontrollen af personer med diabetes 2 er livslang og foregår hos egen læge i samarbejde med diabetesambulatorier på sygehusene.

Formålet med kontrollen er bl.a. at opretholde god glukosekontrol, kontrol af blodtryk og kolesterol (LDL), og at opdage eventuelle følgesygdomme så tidligt som muligt.

Personer, der får konstateret diabetes 2, kan efter henvisning til kommunen få hjælp til livsstilsændringer:

  • Patientuddannelse
  • Diætbehandling
  • Motionsrådgivning/træning
  • Rygeafvænning.

Selvkontrol

Der findes forskellige apparater i handlen til måling af glukose, der er lette og hurtige at betjene. Mellem de ambulante kontroller kan det være vigtigt, at man selv måler glukose regelmæssigt. De målte værdier skrives ned og medbringes til enhver diabeteskontrol. Hvor tit der bør måles aftales med læge/sygeplejersken i almen praksis.

Glukose
målt efter en nats faste bør ligge mellem 4 og 7 mmol/l og ikke stige over 10 mmol/l efter måltider.

Hvordan udvikler diabetes 2 sig?

Ligesom ved diabetes 1 kan der efter en årrække udvikles diabetiske følgesygdomme. Ved god kontrol af sukkersygen mindskes risikoen betydeligt.

Behandling af diabetes 2

Effektiv behandling af diabetes 2 indebærer flere ting:

  • Kostomlægning (ved overvægt tilstræbes mindst 10% vægttab)
  • Motion
  • Medicinsk behandling

Diæt

Personer med diabetes 2 skal grundlæggende spise en sund kost, som den man anbefaler resten af befolkningen (kostrådene), men i reduceret mængde hvis vægten skal ned.
 
Man bør vælge kulhydrater, der optages langsomt fra tarmen. Hvor stor en andel af kalorieindtagelser, der bør være kulhydrat, er til diskussion. Hos nogle kan en reduktion af kulhydratmængden have god effekt på blodsukkeret.

Motion

Det anbefales, at alle personer med diabetes 2 er fysisk aktive, da der er gunstig effekt på glukoseregulering, sammensætningen af fedtstofferne i blodet og opretholdelse af et vægttab.
Det har god effekt, hvis man træner 30 min. 3 gange om ugen. Hvis man ikke kan gå til regelmæssig træning, bør man holde sig så fysisk aktiv som muligt med cykling, gang m.m.

Tabletter og GLP-1-receptor agonister

Type 2 diabetikere kan sjældent opnå tilfredsstillende diabeteskontrol alene ved hjælp af kostomlægning og motion. Derfor supplerer man med tabletter, der ved forskellige mekanismer sænker glukose.
Man starter med livsstilsændringer og tidlig behandling med metformin (som hovedregel). Hvis det ikke er nok, suppleres med ét eller flere af de øvrige lægemidler eller evt. insulin.
 
Har man hjertekarsygdom bør SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-receptor agonist indgå i behandlingen. Er der diabetisk nyresygdom eller hjertesvigt bør SGLT-2-hæmmer indgå. Da disse lægemidler har en stor forebyggende effekt, bør de i disse tilfælde gives før metformin.
 
Hvis der hos personer med overvægt er et ønske om vægttab, bør de samme lægemiddelgrupper overvejes i behandlingen.

Lægemidler til behandling af diabetes 2:

  • Metformin (biguanid) - hæmmer frigørelsen af glukose fra leveren, øger glukoseoptagelsen og kan ændre bakteriesammensætningen i tarmen.
  • Sulfonylurinstofferne – stimulerer kroppens udskillelse af insulin.
  • DPP-4-hæmmerne og GLP-1-receptor agonister - øger kroppens udskillelse af insulin efter et måltid og hæmmer hormonet glukagon fra bugspytkirtlen. GLP-1 sænker appetitten.
  • SGLT-2-hæmmerne - sænker nyrernes tærskel for glukose og øger udskillelsen af glukose i urinen.

Insulin

Personer med diabetes 2 behandles med insulin, hvis det ikke lykkes at opnå tilstrækkelig god regulering af glukoseniveauet med de øvrige lægemidler, eller hvis insulinproduktionen er nedsat. 

Andre navne og stavemåder for type 2 diabetes:

  • Sukkersyge type 2
  • Diabetes mellitus type 2
læs mere om diabetes 2 hos Diabetesforeningen

Artiklen er opdateret d. 23-12-2022